Mens corona-pandemien gør, at kontorer og mødelokaler kloden over samler støv, mens medarbejderne er hjemsendt, forbereder software-giganten Microsoft sig på genåbningen.
Det fremgår af lanceringen, at en stribe dedikerede enheder til mødelokalet under it-messen Ignite 2021.
Her løfter selskabet sløret for to nye ’Intelligent Speakers’, som udmærker sig ved at kunne optage stemmerne fra op til 10 mødedeltagere.
Som en særlig sidegevinst, kan de forskellige personers input transskriberes i realtid og lagres som konversationer med de enkelte mødedeltageres input gemt som selvstændige spor.
Microsoft forsikrer samtidigt, at mikrofonerne kan slås til og fra på ethvert givent tidspunkt af hensyn til sikkerheden og privatliv.
Se også: 20.000 deltagere i dit næste Teams-møde? Sådan lukker Microsoft omverdenen ind i chat-programmet
Spiller sammen med Teams og tredjeparter
Microsofts nye højttalere er skabt til at fungere i samspil med chat- og videoplatformen Teams, hvor en ny feature til ’Teams Rooms’, giver et hurtigt overblik over både de tilstedeværende og eventuelt mødeindhold under opkaldet.
Microsoft Intelligent Speakers er dertil skabt til at fungere med en ny klasse af skærme certificerede til Teams-brug.
Disse er karakteriserede ved at have både mikrofon, højttaler, kamera og lys indbygget, så de på enkel vis kan sluttes til en pc, hvorfra Teams kan tilgås.
Blandt disse er Dell ude med en ’Video Conferencing Monitor’, mens Poly er ude med skærmen ’Poly 21’.
Læs også:
Nedtællingen i gang: Få timer til Satya Nadella og Microsoft skyder kæmpemessen Ignite 2021 i gang