Det er to tech-giganter der denne uge går i clinch over en særlig australsk lov, der truer Google på indtjeningen i det store land ’down under’.
Google er indædt modstander af lovgivningen, der har det formål at tvinge søgemaskine-udbydere at bidrage økonomisk til de nyhedssider i landet, som de indekserer.
Lovforslaget er ifølge søgegiganten så destruktiv for virksomhedens forretningsmodel, at det siden truede med helt at trække sin service ud af landet.
Microsoft, der her øjner en mulighed for sin egen Bing-søgemaskine, bakker derimod op om forslaget i en åben meddelelse på sin blog.
"Den helt rigtige løsning"
Her plæderer Microsoft chef-strateg Brad Smith for at den australske model overføres til USA som ’den helt rigtige løsning til teknologi, journalisme og sågar det amerikanske demokrati’.
I sin blog pointerer han hvordan forskning viser, at nyhedssider genererer trafik for 4,7 milliarder dollar for Google hvert år, uden at søgegiganten bidrager nævneværdigt til de sider, der har genereret trafikken.
Fra Googles global juridiske chef, Kent Walker, lyder denne bredside til Microsoft:
”Microsofts tilgang til Australiens lovforslag overrasker ikke – selvfølgeligt er de rede til at indføre en umulig told på en rival og øge deres markedsandele. Men i sin iver kommer Microsoft med mange påstande, som er grundigt og uafhængigt afvist,” lyder det.
Læs også: Facebooks har planer om at lave et smartwatch – Er det endnu en dødssejler der søsættes?