Artikel top billede

(Foto: PR /Jacobs Schorring)

Teleselskabet 3 fortsætter kundevæksten: Har hentet 40.000 abonnementer i 2020

6.000 nye kunder blev tilføjet 3's kundebase i det seneste kvartal. Det betyder, at selskabet har fået 40.000 flere kunder i 2020.

Teleselskabet 3 og søsterselskabet Oister har i 2020 øget deres kundebase med 40.000.

Det fremgår af 3's regnskab for fjerde og sidste kvartal af 2020.

De to selskaber har nu tilsammen 1.463.000 brugere, og det betyder, at selskabet har fået 6.000 flere kunder i løbet af de seneste tre måneder.

Ifølge Morten Christiansen, der er administrerende direktør for 3 i hele Skandinavien, er selskabets vækst særligt tilfredsstillende i lyset af coronakrisen, der ifølge ham har påvirket regnskabet for 2020 og også vil trække spor ind i 2021.

”Alligevel sluttede vi året stærkt med lanceringen af 5G og har også formået at holde niveauet, når det gælder kundetilfredshed og -loyalitet. Sidstnævnte er noget, vi sætter stor pris på fra vores kunders side. De holder ved – og det samme gør vores medarbejdere, som i løbet af 2020 har vist, hvad de er lavet af. Den dedikation og fleksibilitet, de har lagt for dagen, er et væsentligt bidrag til årets resultat,” siger Morten Christiansen han i en pressemeddelelse fra 3.

Ifølge 3 har kunderne haft et større dataforbrug under coronakrisen, hvilket både 3 og Oister har efterkommet ved at udvide datapuljerne i deres abonnementspakker.

Selskabet oplyser også, at det under krisen har investeret i forbedrede selvbetjeningsløsninger til kunderne.

Læs også: Teleselskabet 3 fortsætter med at tiltrække nye kunder - men ikke så mange som forventet

Lavere driftsresultat

I fjerde kvartal omsatte 3 for 723 millioner kroner, og de 465 millioner stammer fra serviceomsætningen.

Selskabets driftsresultatet landede på 224 millioner kroner, hvilket er 26 millioner lavere end i fjerde kvartal 2019.

På trods af tilbagegangen hæfter 3-topchefen sig dog ved, at selskabets erhvervsforretning har oplevet fremgang.

”Vores erhvervsforretning har klaret sig godt gennem 2020. Og tallene taler deres tydelige sprog. Vi vælges til, fordi vi tilbyder nemme og enkle løsninger,” siger Morten Christiansen ifølge pressemeddelelsen.

Han oplyser desuden, at 3 ser internet of things som et vækstområde i de kommende år, hvor selskabet kan tilbyder erhvervslivet rådgivning i hvordan de bedst muligt udnytter data, som bliver udvekslet via mobilnetværket.

3 oplyser endvidere, at selskabet har et mål om at runde 1,5 millioner kunder.

Læs også: 3 tænder for 5G-signalet i København og Roskilde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere