23-årig fængslet for millionsvindel på nettet

En 23-årig københavner blev torsdag fængslet for gennem tre fupbutikker på internettet at have fisket kreditkortoplysninger fra godtroende kunder, der ville købe mobiltelefoner og MP3-afspillere. Bagefter købte han selv ind for en million kroner.

Indehaveren af fup-firmaerne Zircom.de, Mobilmand.de og Mp3tdk.com, der udbød billige mobiltelefoner og MP3-afspillere, blev i går varetægtsfængslet for 27 dage, sigtet for databedrageri. Det skriver B.T.

Fra sin lejlighed på Nørrebro oprettede den sigtede de tre netbutikker for at fiske kreditkortoplysninger ud af mindst 79 intetanende kunder - en metode, der også kendes som phishing.

Kreditkortoplysningerne brugte han selv til store indkøb af elektronik, computerudstyr og software for knap en million kroner.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, da politiet er på jagt efter flere gerningsmænd, der har stået bag de bedrageriske butikker, som eksisterede fra midt i maj og til i sidste uge.

Computerworld Online beskrev midt i september, hvordan den ene netbutik blev anklaget af det britiske selskab Advancedmp3players, da den danske butik havde sakset virksomhedsbeskrivelse og direktørnavn fra briterne, som ikke ønskede eller havde nogen forbindelse til Mp3tdk.com.

Kunder, som har fået udnyttet deres kreditkortoplysninger, får deres tab dækket af selskaberne eller bankerne bag kortet. De bærer nemlig risikoen ved handel over internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere