Microsoft er i færd med at teste en ny version af Outlook-appen, der skal erstatte selskabets inbyggede mail- og kalender-app i Windows 10.
Det viser en lækket version, der går under kodenavnet 'Monarch' og 'One Outlook'.
Det skriver TheVerge.
Den nye version er designet til oplevelser på større skærme, fremgår det af den lækkede app.
Den nye Outlook-version vil afløse desktop-versionerne win32 og UWP af Outlook, Outlook Web Access (OWA) og macOS desktop-klienten.
Det nye One Outlook vil deuden hostes i skyen.
Læs også: Ny opdatering: Microsoft Office kan blive lynhurtig på Apples helt nye Macs
Kommer ikke før næste år
Microsoft bygger en enkel desktop-klient, der vil baseres på web-versionen af Outlook.
The Verge skriver, at den lækkede version øjensynligt er i en meget tidlig fase. Microsoft har desuden advaret medarbejdere om, at versionen er designet for "brave dogfooders" og ikke inkluderer en offline-mode.
Dogfood er et term benyttet af Microsoft og andre softwareselskaber, når tidlige versioner med egen kode testes.
Selvom den tidlige version af mail-appen er blevet lækket, forventes den endelig afløser for Outlook først at blive udgivet næste år, fremgår det.
Læs også: Microsoft retter fejl: Office 365 er igen ramt af problemer