TDC og Tele2 forhandler om Song Networks

Sandsynligheden taler for, at TDC og Tele2 er begyndt at forhandle en løsning på plads om svenske Song Networks, vurderer en analytiker. Samtidig har amerikanske Lehman Brothers meldt sig på banen som storaktionær i Song Networks.

- Shhh, vi forhandler om Song.

Det er sandsynligvis den bedste tolkning af den tavshed, man har oplevet fra TDC, efter at Tele2 for præcis en uge siden igen overgik TDC med sit bud på Song Networks.

Kenneth Leiling, som er it-analytiker hos Handelsbanken Markets, vurderer, at de to parter har sænket paraderne for en stund og er gået i nærkamp frem for at fortsætte kampen gennem pressen.

- Et godt bud er at TDC har sat sig til forhandlingsbordet med Tele2 for at få en aftale om en langsigtet kontrakt. Jeg tror ikke, parterne er interesserede i, at striden skal fortsætte så lang tid endnu, så mit bedste bud er at de forsøger at skabe en fælles løsning nu, siger Kenneth Leiling.

Større bud ventes

I sidste uge overbød Tele2 det seneste bud fra TDC med 2,5 svenske kroner per aktie, så det gældende købstilbud nu lyder på 85 svenske kroner per aktie. Aktien handles dog i dag til en kurs over 88.

Det indikerer, at TDC ventes at løfte sit bud endnu en gang. Og netop den forventning har den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers.

Banken har opkøbt aktier i Song Networks svarende til seks procent af den samlede aktiekapital eller over tre millioner aktier svarende til knap 240 millioner kroner i kursværdi.

- Jeg tror, at Lehman Brothers' opkøb i Song Networks afspejler en satsning på, at der kommer et højere bud. Banken er ikke en ny spiller i striden, men satser forholdvist stort på, at prisen kommer højere op, vurderer Kenneth Leiling.

Højt spil

Han regner med, at Lehman højst sandsynligt har købt aktier op løbende under budkrigen, så deres samlede sats ikke betyder det store, hvis krigen ender i et lykkeligt famileforhold mellem TDC og Tele2, og prisen på Song ikke får et betydeligt løft.

- Det er meget normalt, at investeringsbanker forsøger at tjene penge på et opkøbsspil i stil med det som udspilles om Song Networks i øjeblikket, men seks procent af aktiekapitalen er da en meget stor satsning, vurderer analytikeren.

Fortsætter den udmarvende kamp ind over Øresund mellem de to teleselskaber vil Lehman Brothers blive en vigtig brik i slaget om Song Networks og selskabets attraktive fibernetværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere