TDC-selskabet Nuuday har sikret sig to millionopgaver hos Energinet om henholdsvis MPLS samt erhvervstelefoni og -bredbånd over de næste minimum fire år.
Samlet af de to delaftaler en værdi af 65,6 millioner kroner.
Det vindende tilbud fra TDC lød på 56,7 millioner kroner for delaftalen om MPLS.
Den aftale, som oprindelig blev estimeret til kun 40 millioner kroner, skal Energinet bruge til at leje en landsdækkende WAN-infrastruktur baseret på MPLS, og her skal TDC også levere VRF, internetkapacitet, Microsoft Azure Express route.
Infrastrukturen skal drives 24/7 og opgaven indebører også transition fra de nuværende lokationer og den efterfølgende drift.
Delaftale to om erhvervstelefoni og -bredbånd bød TDC 8,7 millioner kroner på, hvilket var en del lavere end de 16 millioner kroner, som oprindelig blev estimeret.
Med den aftale skal Energinet kunne leje xDXL/fiber og telefoniydelser. Her skal TDC også stå for transition fra nuværende forbindelser, portering af numre samt for den efterfølgende 24/7-drift.
Begge aftaler løber i fire år med option på forlængelse i op til to gange to år.
Energinet gik i september i markedet med en opgave om indkøb af mobiltelefoner og tablets for op mod 82 millioner kroner.
Læs mere om det her: Energinet vil indkøbe mobiltelefoner og tablet-computere for op mod 82 millioner kroner