Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
Den amerikanske præsident har i en tale sagt, at han kunne skyde en person midt på Fifth Avenue (på Manhattan, New York) uden at miste nogen stemmer.
Det passer ikke helt, for hvis han kom til at skyde en, der rent faktisk stemmer på ham, så ville han i hvert fald miste én stemme. Men det er en helt anden historie.
Faktisk har vi i it-branchen gjort lidt af det samme i mange år. Altså ikke at skyde folk, men prøvet på at kede både vores kunder, vores forhandlere og os selv til døde.
De fleste kender begrebet ”Death by PowerPoint”. Men er det så fordi, at vi er decideret uhøflige når vi præsenterer eller ligger der noget andet til grund?
Lad mig prøve at skitsere problematikken og også give nogle råd til, hvad du kan gøre:
Langt de fleste ved, at skal du på scenen mellem kl. 13.00 og 16.00, så er der en god chance for, at flere at dine tilhørere falder i søvn.
Det såkaldte ”Graveyard Shift” er med andre ord ikke et særligt attraktivt tidspunkt at præsentere på.
Selv har jeg præsenteret tusindvis af gange, og det er helt tydeligt, at efter frokost er der altid deltagere, der tager en blunder eller som minimum er på en mental skovtur.
Forklaringen er ret simpel, og den har at gøre med vi menneskers døgnrytme. Når vi snakker døgnrytmer, så skal du være opmærksom på følgende:
1) Vi har dem alle. Mennesket er typisk mest kognitivt velfungerende fra det vågner til cirka klokken 13.00 om eftermiddagen. Ergo skal du lave det, der kræver mest af dig, her.
2) Mellem klokken 13.00 og 16.00 tager mange et kognitivt dyk
3) Fra 16.00 og frem til sengetid er vi kognitivt godt kørende igen
Hvad kan man så gøre for at modvirke dette dyk i dine kognitive evner?
1) Få sovet tilstrækkeligt
Jeg har skrevet om det flere gange, men vi er stadig en nation af undersovere.
Behovet for søvn er individuelt, men der er videnskabelig konsensus om at cirka syv-ni timer hver nat er den tilstrækkelige mængde søvn
2) Spis korrekt
Jeg tror ikke kun, at det er it-branchen der er kendt for at servere såkaldt ”god” kursusmad.
Kurser er ofte forbundet med mange (og usunde) kalorier, og har du afsluttet frokosten med kage, ja så har du de perfekte forudsætninger for at falde i søvn.
Begrebet ”god mad” er i øvrigt stærkt tvetydigt.
For mig betyder god mad en mad, der er ernæringsmæssig optimal. For de fleste betyder god mad noget, der er lækkert, men usundt.
De fleste, der har prøvet at spise ude, oplever også, at restaurantmad smager utrolig godt.
Det er der en grund til. Langt det meste restaurantmad er nemlig fyldt med salt, sukker og fedt. Og netop derfor smager det godt.
Men velsmag er altså ikke lig med sund mad.
3) Fordøjelse
Mange glemmer, at fordøjelse faktisk er en krævende proces for kroppen.
Langt de fleste har prøvet ikke at kunne sove oven på et stort måltid. Og mange har måske også prøvet at indtage mange såkaldte simple kulhydrater fra for eksempel slik.
Og så føler man sig frisk i en kort periode, kun for at blive endnu sløvere efterfølgende
For ikke at dykke efter frokost, så skal du være veludhvilet og spise/drikke korrekt.
Kursusafdelinger er i øvrigt ikke alene om at servere ”god mad”.
Således er stort set alle danske hospitaler skyldige.
Jeg kan allerede nu afsløre, at en fiire-dobbelt bypass operation ikke bør efterfølges af flæskesteg med brun sovs eller bøf bearnaise.
Du kan finde stort set alle hospitalsmenuer på de respektive hospitalers hjemmeside.
Det er ren horror-læsning og jeg kan ikke lade være med at tænke på analogien om glarmesterens søn. Den mad, der fik dig indlagt, er såmænd også den mad, der får dig indlagt igen.
Sundhedssektoren har generelt en række svage punkter. Personligt kan jeg huske, at min gamle far blev vækket midt om natten og skulle på arbejde for at lægge en pacemaker ind.
Det var måske akut nødvendigt for patienten, men faren for, at ham med skalpellen laver en fejl på grund af træthed, er meget stor.
Det lykkedes ham i øvrigt også at få job på både Flyvemedicinsk Klinik, hvor man udfører såkaldte flyvemedicinske lægeundersøgelser og som fængselslæge i Vestre Fængsel. Begge steder, hvor man skal være 100 procent sikker på det, man udfører.
Så hvis jeg skulle give et råd, så skulle det være aldrig at få udført eller selv udføre noget kompliceret, kritisk eller farligt om eftermiddagen. Ergo bør eftermiddagen være forbeholdt mere rutineprægede opgaver.
Opgaver som du kender til, og som kan udføres på autopilot.
I nogle kulturer er der prestige i at arbejde længe og være ”på” i lang tid. Dette er at betragte som en begynderfejl.
Det handler – som mange allerede ved – om hvor effektiv man er i de timer, man arbejder.
Således oplever man, at det output, som en effektiv medarbejder leverer på en otte-timers arbejdsdag, sagtens kan være bedre end den medarbejder, der arbejder ineffektivt i 14 timer.
Du kan selv gøre noget
Men faktisk kan man påvirke sin effektivitet.
Her i HPE, har vi lang tid gået en tur efter frokost, som kun er på 15 minutter, men som får folk ud i den friske luft og – forhåbentlig – i solskin.
Man kan også tage en såkaldt powernap. Jeg ved godt, at en power nap rent kulturelt bliver betragtet som et svaghedstegn, men den gør altså underværker for din effektivitet.
En powernap bør være på mellem 10 og 20 minutter. Er den for kort, så virker den ikke. Er den for lang, så virker den heller ikke.
Danskerne bryster sig jo af, at være effektive. Hvor man i mange andre lande er vant til meget lange arbejdsdage, så har vi i Danmark en forholdsvis kort arbejdsdag.
Og så kunne man jo godt tro, at en kort arbejdstid er lig lav produktivitet. Gennemsnitsdanskeren lå i 2016 på 1.410 arbejdstimer årligt, hvilket er det laveste i noget OECD-land. Ifølge OECD, så lå gennemsnitsjapaneren på 1.713 timer i 2016, altså hele 303 timer mere årligt.
Sammenligner man så de to landes bruttonationalprodukt per indbygger, så ser verden dog helt anderledes ud.
BNP udtrykker i øvrigt værdien af alle varer og tjenester som produceres i et land i løbet af et år, minus de varer som bliver brugt i denne produktion. Summen divideres med antal indbyggere i landet.
Ergo kan BNP pr indbygger være en noget usikker størrelse og viser ikke uligheder eller skæv fordeling af indkomsten, der kan være i et land.
Ikke desto mindre, så var BNP per indbygger USD 54.644,- i Danmark i 2016. I Japan var BNP pr indbygger USD 38.762,- i 2016. Så man kan godt konkludere, at en lang arbejdsdag ikke nødvendigvis er lig en produktiv arbejdsdag.
Husk i øvrigt at tiden er en menneskelig opfindelse. Og tidszoner er også en menneskelig opfindelse.
Men mennesket – og dermed hjernen - er ikke skabt til at arbejde i forskellige tidszoner eller på forskellige tidspunkter.
De fleste har sikkert prøvet at være på et conference-call, der strækker sig over flere tidszoner. Og man kan næsten altid høre, hvilke deltagere der burde have ligget i sin seng.
Så hvis du vil være effektiv, så nytter det ikke at være afhængig af kaffe eller energidrikke og ignorere søvnen. For søvn er nu engang det bedste regenererende værktøj, vi kender.
Sov godt.
(Denne klumme er skrevet om formiddagen, hvor sandsynligheden for, at jeg er ved mine fulde fem, er størst.)
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
Kilder:
When: The Scientific Secrets of Perfect Timing | Daniel H. Pink | Talks at Google:
https://www.youtube.com/watch?v=zUhnzxrNpCc
Can You Sleep Too Much? (The Answer Might Surprise You):
https://www.youtube.com/watch?v=dnRDbJ6VB4A
Why You're Always Tired Between 1pm - 4pm (and what to do about it):
https://www.youtube.com/watch?v=TsD4DFC_aqQ
Cognitive fatigue influences students’ performance on standardized tests:
https://www.pnas.org/content/113/10/2621
BNP per indbygger: https://www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger
Japanere arbejder langt mindre end tidligere, men…: https://pov.international/japanerne-knokler-mindre-men/