Artikel top billede

Brætspil: Legendarisk monsterslagtertitel vender tilbage

HeroQuest var et af de første virkeligt gode adventureorienterede brætspil, men har været svært at opdrive, siden det sidste eksemplar blev trykt for 23 år siden. Men succesfuld crowdfundingkampagne bringer det nu tilbage i stærkt opdateret udgave.

I firserne var der kun få rigtig gode muligheder for at slagte orker og trolde, hvis man ser bort fra Sværd og Trolddom-bøger, pixelerede computerspil og naturligvis rollespillet Dungeons & Dragons – som før øvrigt netop nu oplever en genkomst, hvilket vi skrev om her.

Men i 1989 kom brætspillet HeroQuest fra Games Workshop på markedet – stærkt inspireret af D&D – og gjorde det meget nemmere at tage på eventyr.

Her samarbejder en barbar, en dværg, en elver og en troldmand om at kværne monstre til støv og mos, og spillet blev en stor succes.

Der kom talrige udvidelser, men i 1997 blev det sidste eksemplar trykt.

De stadig mere avancerede computerspil havde ædt sig ind på brætspillene, der stadig mest blev opfattet som en slags legetøj, man til nød kunne fordrive en regnvåd weekend med i sommerhuset.

Så de seneste 23 år har man været nødt til at opdrive brugte eksemplarer, hvis man ville prøve spillet.

Men tiderne skifter, og i dag er brætspil fænomenalt populære. Så forleden annoncerede legetøjsfabrikanten Hasbro, der af kringlede mellemveje har overtaget retten til HeroQuest, at man satte en crowdfundingkampagne for at se, om der var interesse for at genoplive titlen.

Det var der i dén grad. Målet var at rejse en million dollar senest 6. november, og det gik over al forventning; målet blev nået allerede det første døgn.

Man kan dog stadig – dog allersenest 6. november! – backe spillet her og sikre sig en særlig udgave med udvidelser i 2021, inden spillet kommer i åben handel.

Det oprindelige HeroQuest blev udgivet i samarbejde med Hasbros konkurrent, Games Workshop. Derfor vil den nye udgave ikke være helt identisk med forgængeren.

Men ud over flottere og mere tidssvarende bræt og figurer vil forskellene være så få og små, at man nok skal være særdeles dedikeret fan af originalen for at spotte dem.

Læs mere om den kommende udgave af det ikoniske hulekravlerspil og læg eventuelt selv billet ind på HeroQuest her.

Titel: HeroQuest. Udgiver: Hasbro.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren