Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

IBM: USA bør indføre hård styring af al eksport af teknologi til ansigtsgenkendelse

Teknologi til ansigtsgenkendelse kan udnyttes til masseovervågning og brud på basale menneskerettigheder, mener IBM, der vil have stram kontrol fra de amerikanske myndigheder. Se brev fra IBM her.

De amerikanske myndigheder bør sikre, at eksporten af teknologi til ansigtsgenkendelse minimeres markant - især til lande, der kan forestilles at anvende teknologierne til masseovervågning, race-profilering og lignende.

Sådan lyder det i brev, som IBM har sendt til det amerikanske handelsministerium med direkte opfordring til indførelse af langt strammere styring af, hvem teknologierne sælges til.

IBM besluttede i sommer helt at droppe al udvikling salg af teknologi til ansigtsgenkendelse - ikke mindst på grund af urolighederne i kølvandet på politi-drabet på George Floyd i USA.

Det kan du læse mere om her: IBM dropper al udvikling og salg af teknologi til ansigtsgenkendelse med omgående virkning.

Her oplyste selskabets topchef, Arvind Khrishna, at IBM ikke ville ‘fremme brug af nogen som helst teknologier [...], der understøtter masseovervågning, race-profilering, krænkelse af basale menneskerettigheder og frihedsrettigheder.’

Beslutningen blev fulgt af Microsoft og Amazon, der stoppede for salg til politiet af deres teknologier til ansigts-genkendelse.

IBM opfordrer nu de amerikanske myndigheder til at skærpe kontrollen med eksporten af både kameraer og software og begrænse adgangen til billed-databaser, der anvendes til at ‘træne’ de AI-algoritmer, der ligger til grund for ansigts-genkendelse.

I en blogpost skriver IBM’s politiske direktør, Christopher Padilla, at USA bør ‘begrænse fremmede regeringers mulighed for at købe computer-komponenter, som er nødvnedige for at implementere integrerede systemer til ansigtsgenkendelse.’

Ligeledes mener IBM, at der bør indføres ‘den skrappest mulighed kontrol af eksport’ af systemerne - især de såkaldte 1-to-many-systemer - til lande, der har problemer med menneskerettighederne.

Du kan læse hans blogpost her.

Du kan læse hele brevet fra IBM her.

Læs også:

Microsoft dropper al salg til politiet af teknologi til ansigts-genkendelse

Amazon stopper for politiets brug af selskabets teknologi til ansigtsgenkendelse

Folketinget siger ja til brug af ansigtsgenkendelses-teknologier i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere