Seks it-folk blandt Danmarks 50 rigeste

Mens Bill Gates topper den amerikanske liste af landets rigeste, skal man lidt længere ned af den danske pendant for at finde formuer skabt på informationsteknologi. Formuer skabt fra Navision og Damgaard dominerer, mens blandt andet Telmore har sendt familien Kunøe med i kapløbet.

Blandt de 50 største formuer i Danmark er seks navne kommet på listen på formuer skabt fra it-virksomhed.

De tre Navision-stiftere, Peter Bang, Jesper Balser og Torben Wind, der mødte hinanden på Danmarks Tekniske Højskole og sammen grundlagde et dansk it-eventyr, topper it-hitlisten med formuer omkring halvanden milliard kroner. Det fremgår af Berlingske Nyhedsmagasin.

Men de tre må dog se sig slået af 23 andre formuer skabt i dansk industri, hvoraf Mærsk Mc-Kinney Møller ikke overraskende ligger øverst.

Damgaard-brødrene, Erik og Preben, skrev de første linier i deres it-historie i forældrenes kælder.

Damgaard fusionerede først deres selskab med Navision, som siden blev solgt til Microsoft. De to brødre optager placeringerne 35 og 36 med formuer på 1,1 milliard kroner.

Kunøe ny på listen

Ny på listen over Danmarks allerrigeste kommer familien Kunøe på en 44. plads med en formue på 850 millioner kroner.

- Jeg er i dag 60 år og har så mange penge, at jeg ikke har en jordisk chance for at bruge dem, siger Ib Kunøe til Berlingske Nyhedsmagasin.

Det familie-ejede Consolidated Holdings har i dag ejer-andele i indkøbscentralen Gatetrade, it-forhandleren Top Nordic, ligesom familien med Ib Kunøe i spidsen tjente millioner på salget af Telmore til TDC.

Berlingske Nyhedsmagasins liste kommer samme dag som amerikanske Forbes Magazine offentliggør sin liste over de 400 rigeste amerikanere.

Microsoft-stifteren Bill Gates, er stadig topscorer. Han er 290 milliarder kroner værd, hvilket er godt 42 milliarder kroner mere end nummer to, som er investeringsmanden Warren Buffet.

Til sammenligning er formuen i Mærsk-familien på 127 milliarder kroner.

Dotcom lever stadig

I de glade dotcom-dage blev der skabt mange store formuer på it-relaterede aktiviteter, men mange af disse blev lige så hurtigt slettet som de blev skabt.

I år har en tysk fyr på under 40 år bevist, at miraklernes tid endnu ikke er forbi, fremgår det af Forbes.

Travelzoo.com, et online-rejsemedie, har gjort den tyske stifter, Ralph Bartel til dollarmilliardær i løbet af i år. På 16 dage steg hans formue ikke mindre end 2,4 milliarder kroner.

Han ejer 13,3 millioner aktier i Travelzoo, som han åbnede i 1998 for at promovere lavpris ferierejser for et biludlejningsselskab, American airlines og Expedia.com. Ralph Bartel er nu over 6 milliarder kroner værd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere