Artikel top billede

(Foto: SE koncernen / Nikolai Tuborg)

Norlys opsiger samarbejde med Waao: Forlader Waoo i 2021

Norlys opsiger sit samarbejde med internet- og tv-leverandøren Waoo, meddeler selskabet.

Den fremadstormende fiber- og energikoncern Norlys vil ikke længere være medlem af den landsdækkende internet- og tv-leverandør Waoo.

Selskabet meddeler, at det forlader Waoo-samarbejdet i 2021.

Exitten er en direkte konsekvens af Norlys ambitioner om at blive et af de helt store selskaber på it-markedet herhjemme.

Norlys ejer i dag både Stofa og Boxer, og disse to selskaber vil Norlys nu satse på fremfor at samarbejde med Eniig Fiber under Waoo, der for et års tid siden blev landsdækkende med fusionen af fiberselskaberne Eniig og SE.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe fiberfusion på vej: Konkurrencerrådet giver grønt lys til fusion mellem SE og Eniig - men de skal makke ret.

Direktør i Norlys Digital, Sune Nabe Frederiksen, meddeler, at Norlys med Stofa og Boxer har mulighed for at levere eget tv-produkt på selskabets egen infrastruktur.

“Derfor er det rigtige for Norlys at fokusere på vores egne stærke brands og bruge ressourcerne på at udvikle egen forretning til fordel for kunderne,” siger han.

Norlys peger desuden på, at selskabet vurderer, at det på det stærkt konkurrence-prægede tv-marked står stærkere uden for Waoo, når det gælde om at levere det, som selskabet kalder for ‘de rigtige produkter og de bedste priser.’

“Ved at træde ud af Waoo kan Norlys nu fokusere på at skabe de bedste kundeoplevelser gennem sine egne telebrands Stofa og Boxer. Desuden giver udtrædelsen mulighed for, at Norlys kan købe sit tv-indhold samlet i koncernen og dermed opnå stordriftsfordele og skala i et telemarked under stor forandring,” hedder det.

Du kan læse hele beskeden fra Norlys her.

Læs også:

Norlys klar til milliard-investeringer: Vil have fingre i TDC Mobil, Telia, Telenor eller 3

Norlys åbner hele sit fibernet for konkurrenterne

Norlys klar til at erobre mobilmarkedet: Får grønt lys til muligt milliardopkøb af mobiloperatør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere