Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
Man kan godt risikere at drukne i både benovelse og være lidt betænkelig over alle de såkaldte Exascale-projekter, som det er i gang indenfor high performance computing-verdenen.
For med adskillige atomsprængnings-simuleringer for det amerikanske forsvar, så kunne man godt foranlediges til at tro, at det hele drejede sig om krigsførelse.
Men det gør det ikke. Heldigvis bliver HPC-teknologien også brugt til andre formål, og nogle af perspektiverne i disse er stærkt kontroversielle og vil med garanti ændre vores civilisation.
Tillad mig at forklare:
I april måned 2003 færdiggjorde et internationalt forskerhold kortlægningen af det menneskelige genom, som basalt set er den komplette genetiske information for et menneske. Og i 2017 blev danske forskere færdige med at kortlægge danskernes arvemasse.
Så langt, så godt. Vi har nu et overblik over hele genomet og kan ud fra det rekonstruere en organisme for eksempel et menneske.
Alt dette er muliggjort af computere. Og det ville simpelthen tage al for lang tid og være al for upraktisk uden.
Hjerne-projektet
Lige nu arbejder man så på det såkaldte ”Human Brain” projekt. The Human Brain Project er europæisk og er støttet af EU.
Projektet går i sin enkelthed ud på, at simulere og kortlægge den menneskelige hjerne på en (meget stor) computer. Og det lyder jo meget nemt, men det er det bare ikke.
Der melder sig nemlig en masse etiske udfordringer ved at kunne kortlægge og dermed manipulere med den menneskelige hjerne. Denne disciplin kaldes for neuroetik.
For hvis man i en nær fremtid kan manipulere med et menneskes adfærd og holdninger, hvem skal så definere hvad disse er?
Bliver der så en eller anden global etisk standard for, hvad der foregår i din hjerne? Og hvordan definerer man ”normal” og ”samfundsproduktiv” adfærd? Og hvem definerer hvad ”normalt” og ”samfundsproduktivt” er? Er det en demokratisk, teknokratisk eller autokratisk process?
Læg så til denne ligning den såkaldte CRISPR-teknologi. Det er nemlig muligt at manipulere med et menneske.
Vi kan snart designe mennesker
Således er det i en snarlig fremtid muligt, at det er slut med sygdomme, at få evig ungdom og dermed designe mennesker. Og det lyder jo alt sammen både fantastisk og skræmmende på en gang. Men faktisk har vi allerede gjort på et rudimentært plan i lang tid.
Således har man i mange år kunnet lave en såkaldt nakkefoldsskanning af gravides fostre for at finde ud af, om deres fostre har Downs syndrom. Og kvinder i fertilitetsbehandling kan selv profilere deres sæddonorer, således at man selv kan ønske sig bestemte fysiske egenskaber, uddannelsesniveau etc. hos sin donor.
Så CRISPR er egentlig bare en præcisering af det, som vi har gjort i mange år. Med andre ord så har vi i mange år forædlet den menneskelige genpulje og foretaget irreversible ændringer i vores arvemasse.
Faktisk er min påstand, at vi har manipuleret i tusinder af år. Bare se på den frugt, som du spiser. Eller se på din hund.
Begge disse er resultatet af manipulation med gener. Den eneste forskel er, at vi i de såkaldte ”gamle dage” brugte selektiv udvælgelse som er en langsom proces. I dag bruger vi computere, som er en hurtig proces.
Hvem har det etiske ansvar?
Nu melder der sig så et andet spørgsmål.
For har opfinderen af teknologien så et etisk ansvar for, hvordan vi anvender kortlægningen af det menneskelige DNA, manipulationen med den menneskelige hjerne og CRISPR-teknologien?
Jeg har tidligere skrevet en klumme om såkaldt teknoetik, som du finder her, og det er stadig min holdning, at blot fordi du har opfundet teknologien, så har du ikke et implicit ansvar for dens anvendelse.
Der findes nemlig masser af dilemmaer. Et af dem kunne være doping.
For mens vi i dag ser en relativt basal form for doping, ville det så være doping, hvis man skabte et CRISPR-menneske?
Forestil dig et højt, nærmest udødeligt, muskuløst menneske, med en god taktisk forståelse, god restitutionsevne og med en høj forbrænding. Og som i øvrigt sjældent blev skadet. Ville en sådan person så kunne karakteriseres som været dopet?
Jeg forstår godt, at man gerne vil undgå de store dræbere i vores samfund som eksempelvis cancer og hjerte- karsygdomme.
Og jeg forstår godt forældre, der vil undgå et barn med blindhed, døvhed, ADHD eller overvægt.
Men hvor går grænsen for hvor meget vi skal kunne manipulere med den menneskelige genpulje? Og så skal man måske huske på, at de ændringer vi foretager, er irreversible. Har man først udryddet en given tilstand, så kommer den nemlig ikke igen.
Forudsige en persons adfærd
Og hvad med neuroetikken? For i en snarlig fremtid, så bliver det muligt at forudsige en persons adfærd og ændre denne.
Og når man ikke kan ændre denne, skal man så kunne foretage forebyggende handlinger for at kunne forhindre eventuelle forbydelser?
Dilemmaet har allerede været filmatiseret, ligesom genmanipulation også har været filmatiseret.
Og vi har allerede fået en forsmag på de etiske dilemmaer ifm. Covid-19 krisen.
Visse lande har således tilladt, at man kan overvåge borgerne for at kunne opspore såkaldte smittekæder. Og det er i sig selv et nobelt formål.
Men teknologiske muligheder bliver næsten altid permanente og kun meget sjældent rullet tilbage igen. Og er det så etisk korrekt, at en stat nu kan overvåge og spore alle sine borgere?
I Danmark er vi meget bevidste om, hvad der skaber et stabilt samfund og hvilke faktorer, der truer netop samfundets stabilitet.
Så vi har lavet en del sociale tiltag, for eksempel omfordelingspolitikken, for at sørge for, at alle har det godt.
En romersk kejser sagde vist engang, at folket skal have vin og cirkus for ikke at gøre oprør. Kunne man mon forestille sig, at andre samfund ville anvende en given teknologi i stedet for en kultur for at fremme en agenda?
Og her kommer dimensionen med biohacking ind.
Pointen er, at når man teknologisk kan kortlægge og få adgang til din hjerne og dermed manipulere med denne, så kan din hjerne også hackes. Og hvis din hjerne kan hackes, så kan den også manipuleres til at have nogle værdier og holdninger, som du ikke nødvendigvis er født med. Og som ikke nødvendigvis er samfundsnyttige.
I det hele taget så rummer de mange teknologiske fremskridt en masse ”unknown unknowns”. Du ved med andre ord ikke, hvad du ikke ved. Men du kommer til at tage stilling til, hvor grænsen går, når en given teknologi bliver tilgængelig.
Som den amerikanske entomolog Edward Osborne Wilson engang sagde: ”We have created a star wars civilization, with stone age emotions, medieval institutions, and god-like technology”.
Jeg ved godt, at det er dystopisk, men tænk lidt over det.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.