Artikel top billede

Film: Omprogrammering sender hårdtslående robotbaby i armene på gangstere

Sci-Fi-dramaet Chappie af roste Neill Blomkamp er blevet tilgængelig på Netflix og følger en veludstyret politirobot, der opdrages af en flok gangstere.

Robotter bliver en stadig mere nyttig del af vores liv, og det er let at tildele det lille bundt algoritmer og mekanik en vis menneskelighed. Undertegnede er for eksempel næppe den eneste, der i al fredsommelighed bebrejder plænerobotten, når den endnu engang kører fast i et hul.

Hollywood tager den dog som sædvanlig et skridt videre. Hvilket Schwarzeneggers skiftevis slemme og venligtsindede Terminator er et godt eksempel på.

Et andet og knap så kendt eksempel er 2015-filmen Chappie, der for nylig endelig kom på Netflix.

Her følger man en hårdtslående politirobot, der i forbindelse med en noget uplanlagt omprogrammering vågner op i samme kognitive og følelsesmæssige tilstand som et nyfødt barn.

Den får navnet Chappie og oplæres af en flok gangstere, der ser potentialet i at have en automatisk dræber på deres side.

Men Chappie vækker moderfølelser hos det ene bandemedlem, Yolanda, der prøver at opdrage robotten som et barn. Blandt andet med det resultat, at den udvikler moral, næstekærlighed og loyalitet.

Det er egenskaber, der kan være lidt upraktiske i Johannesburgs allerhårdeste kvarterer, og alt går naturligvis heller ikke helt glat.

Instruktøren er sydafrikanske Neill Blomkamp – kendt for District 9 og Elysium – og på rollelisten er blandt andet Dev Patel, Hugh Jackman og Sigourney Weaver.

Filmen har fået kritik for, at nogle af de medvirkende forekommer en smule endimensionelle, og den kritik er måske nok berettiget.

Til gengæld er Chappie i sig selv et rørende og sammensat bekendtskab, som man instinktivt holder med fra start til slut – og filmen er ganske afgjort en hyggelig aften værd med popcorn og cola i sofaen.

Film: Chappie. Instruktør: Neill Blomkamp. Kan ses på: Netflix (samt en række udlejningstjenester)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere