Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

IBM fyrer tusindvis af medarbejdere i stor fyringsrunde

Med IBM’s nytiltrådte topchef ved roret fyrer selskabet nu tusindvis af medarbejdere i stor fyringsrunde, der sigter blandt andet efter at gøre selskabet mere agilt.

IBM siger farvel til tusindvis af medarbejdere i stor fyringsrunde, der rammer en hel række af selskabets forretnings-områder og kontorer.

Sådan lyder det fra selskabet, der fornylig bød velkommen til sin nye topchef, Arvind Krishna, der som en af sine første strategiske gerninger nu indleder med at omstrukturere og tilpasse arbejdsstyrken.

Ifølge Wall Street Journal vil Arvind Krishna rydde ud i geledderne for at sikre, at IBM-organisationen bliver mere agil.

Ifølge avisen kommer det at betyde et farvel til flere tusinder medarbejdere i selskabet, der i dag i alt verden over beskæftiger godt 350.000 ansatte.

Bloomberg skriver, at fyringerne blandt andet vil ramme i divisionerne Global Technology Services samt Watson, der udvikler IBM’s kunstige intelligens, som i årevis har været et stort satsnings- og fokusområde for IBM.

Hertil kommer, at IBM også er ramt af Covid-19, der allerede har kostet hundredetusindevis af amerikanere deres job.

“IBM’s arbejde i et stærkt konkurrencepræget marked kræver fleksibilitet og konstant ‘remix’ for at sikre de rette kompetencer. Beslutninger om vores arbejdsstyrke bunder altid i hensyn til vores forretnings langsigtede interesser,” lyder det i en meddelelese fra IBM.

Ifølge mediet SiliconAngle kommer 60 procent af IBM’s omsætning fra lavvækst-områder, og det er noget, som Arvind Krishna har fokus på at ændre.

Arvind Krishna var før han blev udnævnt til CEO været direktør for IBM’s cloudforretning, og netop cloud står til at blive det helt store satsningsområde for IBM under hans ledelse.

Læs også:

Nu tiltræder IBM's nye CEO: Klar med plan for det mægtige selskab og indsætter ny ledelse: Se planen her

IBM får ny topchef: Virginia Rometty trækker sig fra posten - her er den nye CEO

IBM's nye topchef optræder offentligt for første gang: Her er hans vision for selskabet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere