Artikel top billede

Udstilling: Øgledage på Naturhistorisk Museum

Forårets storstilede udstilling af dinosaurfossiler i København blev forsinket af coronaudbruddet, men åbner nu 19. juni.

Dinosaurer er evigt fascinerende. Både på grund af deres nærmest ubegribelige fysiske fremtoning og det enorme tidsspand mellem os og dem. Øglernes forstenede rester havde trods alt allerede været del af geologien i mange millioner år, da vore fjerneste forfædre kravlede ned fra træerne.

Men én ting er at have set en sulten tordenøgle rive panikslagne skuespillere rundt i Jurassic Park, noget helt andet er at opleve den i fuld størrelse og helt tæt på. Det får man endelig chancen for på dansk jord, når Statens Naturhistoriske Museum slår dørene op for udstillingen Dinosaurernes konge.

Her er kronjuvelen et af de mest komplette fossiler af et Tyrannosaurus Rex-skelet, man kender til. Det har fået navnet ”Tristan Otto,” blev fundet i Montana i 2010, er i dansk eje og har været udstillet i Berlin de seneste år.

Udstillingen har været varslet længe og skulle have åbnet i april. Men den slår nu dørene op 19. juni. Primært fordi der stadig mangler en del af den omfattende forberedelse, der blev sat i stå af coronaudbruddet.

Dinosaurernes konge kan opleves i det gamle Geologisk Museums lokaler på Øster Voldgade for enden af Botanisk Have.

Her vil man dels kunne se det originale T. Rex-kranium helt tæt på og i øjenhøjde, dels det samlede skelet med en påmonteret kopi af kraniet. Det skyldes blandt andet, at det originale kraniums blotte vægt på over 600 kg. gør det svært at montere på skelettet uden omfattende støttekonstruktioner.

Desuden vil man kunne se et kranium fra en Triceratops samt fossiler af Allosaurus, Nanosaurus, Deinonychus, Zephyrosaurus, lære mere om ligheder og forskelle mellem en række af nutidens rovdyr og meget andet.

Læs mere på https://snm.ku.dk/udstillinger/tristan_otto/

Udstilling: [i]Dinosaurernes konge. Sted: Statens Naturhistoriske Museum (Øster Voldgade 5-7, Kbh. – tidl. Geologisk Museum). [/i]Åbner: 19. juni




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere