Artikel top billede

(Foto: Photo by Cory Checketts on Unsplash)

Storbritannien afviser Apple og Googles løsning til smittesporings-app

De britiske sundhedsmyndigheder styrer nu udenom Google og Apples løsning, når den nye smittesporings-app skal udvikles.

Storbritannien vil ikke benytte sig af Apple og Googles løsning til en smittesporings-app.

De nationale sundhedsmyndigheder, NHS (National Health Service), beretter, at den er kommet op med en anden model, hvor løsningen vil fungerer "tilstrækkeligt godt" på iPhones, uden at brugere skal holde appen aktiv.

Det skriver BBC.

"Ingeniører har addresseret adskillige kerneudfordringer for appen til at imødekomme folkesundhedsbehov og understøtte afsløring af kontaktbegivenheder tilstrækkeligt godt, herunder når appen er i baggrunden uden stor påvirkning af batteriets levetid," fortæller en talsperson fra NHS' digiale enhed.

læs også: Danmarks nye corona-app kommer til at hedde ‘Smittestop’ - vil blive lanceret i to etaper

Her er tale om en centraliseret model, hvor myndighederne benytter sig af trådløse bluetooth-signaler for at holde styr på, hvornår borgere har været i kontakt med en, der har været smittet med coronavirus.

Den centraliserede model bygger på, at informationerne lagres på en server hos myndighederne.

Det står i kontrast til Apple og Googles decentraliserede model, hvor advarsler sker direkte på mobiltelefonen, og derved ikke indsamles af nogle myndigheder.

Flere europæiske lande er i færd med at udarbejde en smittesporings-app til bekæmpningen af coronavirussen.

Hidtil har en række europæiske lande, herunder Tyskland og Frankrig, haft et ønske om at indsamle flere data om brugerne, end det som Google og Apple har tilladt.

Men nu er Tyskland vendt på en tallerken og har alligevel valgt at benytte løsningen fra Apple og Google.

Det kan du læse mere om her: Tyskland vender på en tallerken: Vil bruge Apple og Googles løsning til corona-app

I øjeblikket arbejder Netcompany på at udarbejde en tilsvarende dansk app med navnet Smittestop, og de dansker myndigheder og Netcompany har ligeledes et ønske om at indsamle flere data.

De europæiske lande er gået sammen om fælles europæisk standard med navnet PEPP-PT (Pan-European Privacy-Preserving Proximity Tracing), der indebærer, at sundhedsmyndighederne skal have mulighed for at lagre de indsamlede data centralt.

Det vil give sundhedsmyndighederne mulighed for at analysere på data og dermed få større indsigt i smittespredningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren