Artikel top billede

Lær af preppers og techmilliardærer: Køb mere dåsekød - og en ranch på New Zealand!

Den netop udkomne og angiveligt stærkt læsværdige Notes from an Apocalypse går bag om både traditionelle preppers med tørret kød i kælderen – og techmilliardærer, der har valgt luksusudgaven med isolerede ejendomme på New Zealand.

Kort før coronavirussen for alvor bed sig fast i USA, bemærkede en god ven syrligt, at pandemien ville sikre Trump genvalg.

”For prepperne skal nok klare den, og de er allesammen republikanere.”

Det er måske at sætte det hele lidt på spidsen, trods alt. Til gengæld er det hævet over enhver tvivl, at overlevelseskulturen – samt producenter af overlevelsesgrej og dåsemad – har kronede dage under pandemien.

For nogle kommer pandemien nemlig slet ikke som en overraskelse.

Med bogen Notes from an Apocalypse: A Personal Journey to the End of the World and Back går Mark O’Connell bag om de mange og vidt forskellige miljøer, der i årevis har forberedt sig på ”Den Store Katastrofe”. Hvad enten den så skyldes virus, borgerkrig, klimakatastrofer eller noget helt fjerde.

Bogen har været længe undervejs, udkom i den forgangne uge, og dens timing må siges at være ganske god.

Naturflippere og excentriske techmilliardærer

O’Connell besøger blandt andet preppers af den gamle skole, der fylder kælderen op med ammunition og tørret kød (og hvor de fleste ganske rigtigt befinder sig et godt stykke til højre for den politiske midte).

Men han taler også med let udflippede naturelskere, der forbereder sig på Moder Jords retfærdige hævn over menneskeheden.

Endelig tager forfatteren et mere indgående kig på excentriske techfyrster som for eksempel Peter Thiel, der opkøber jord til luksuriøse overlevelsesretræter på New Zealand. Andre har endnu mere radikale synspunkter.

Det gælder blandt andre Elon Musk, der frygter at vor gamle klode alligevel er en lost cause, og at menneskehedens fremtid ligger længere ude i solsystemet.

Undertegnede har desværre ikke nået at læse bogen endnu, men lagt den solidt til rette på forårets læseliste.

Ikke mindst fordi den får ros for at være mere end blot endnu en fascinationsdreven udlevering af tosser, der længes efter civilisationens sammenbrud.

Den skulle også være livsbekræftende, båret af dyb humanisme og et vist mål filosofi. Samt tillige være særdeles morsom.

Titel: Notes from an Apocalypse. Forfatter: Mark O’Connell. Udkommet: April 2020




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren