Artikel top billede

Google og Microsoft dropper nye versioner af Chrome og Edge på ubestemt tid

Google og Microsoft dropper de ellers højaktuelle lanceringer af helt nye versioner af browserne Chrome og Edge.

Både Google og Microsoft lægger i ellevte time lanceringerne af nye versioner af deres browsere, Chrome og Edge, på hylden.

Det sker i begge tilfælde med direkte henvisning til Covid-19, da selskaberne mener, at det ikke giver mening at lancere ny teknologi og opgraderinger på området lige nu.

Microsoft meddeler således, at selskabet sætter opgraderinger af Edge-browseren på pause. Selskabet var ellers på trapperne til at lancere Edge 81.

“I lyset af de nuværende globale omstændigheder sætter Microsoft Edge-teamet opdateringer af Microsoft Edge på pause,” lyder det i blogpost fra Microsoft, som du kan læse her.

Microsoft nævner ikke noget om, hvornår opdateringer vil blive genoptaget, men skriver, at selskabet vil fortsætte med at udsende ‘sikkerheds- og stabilitet-opdateringer til Microsoft Edge 80.’

Chrome

Også Google trækker stikket på ubestemt tid for opgraderingen af Chrome, der er verdens mest udbredte browser.

Det var planen, at Chrome skulle opgraderes fra den nuværende version 80 til version 81 i sidste uge.

Men Google annullerede planen i sidste øjeblik.

Selskabet nævner ikke direkte Covid-19 som årsag, men meddeler i en kortfattet meddelelse, at årsagen til, at de kommende opgraderinger af Chrome og Chrome OS bliver sat på pause er ‘ændret arbejdsplanlæning [‘adjusted work schedules,’ red].

Du kan læse denne meddelelse her.

Google sendte for næsten to uger siden op mod 100.000 medarbejdere hjem på grund af corona-virussen.

Det kan du læse mere om her: Google vil have 100.000 amerikanske medarbejdere til at blive hjemme på grund af corona-virus.

Det regnes for at være en af årsagerne til udskydelsen.

På Twitter har selskabets udviklingschef Paul Kinlan da også skrevet, at Google dropper lanceringen af Chrome 81 på grund af ‘lavere produktivet, bekymringer om anmodning om ændringer i økosystemet, mulighed for at reagere hurtigt, når der opstår et issue,’ som nogle af årsagerne.

Både Chrome og Edge bygger på Googles open source-projekt Chromium.

Der er endnu ingen melding fra Mozilla om, hvorvidt selskabet vil holde fast i den nuværende opgraderingsplan, der sigter mod at opgradere Firefox-browseren hver fjerde uge. Næste opgradering af Firefox - der er langt mindre end Chrome, men større end Edge - er skemalagt til at finde sted 7. april.

Læs også:

Brugerne flygter fra Firefox: Dropper til laveste markedsandel siden 2005

Her er årets mest populære browsere: Chrome mister momentum, mens Microsoft og Apple vinder frem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere