Artikel top billede

(Foto: Computerworld.dk)

EU-udspil kan sætte ekstra pres på Huawei: Men selskabet ryster ikke på hånden

EU-landene skal til at forhandle om nye sikkerhedsstandarder for det kommende 5G-net. Her er meget på spil for kinesiske Huawei, der kan risikere at blive kørt ud på et sidespor.

Over de kommende måneder vil EU-landene forhandle nye sikkerhedsstandarder for det kommende 5G-net.

Det vil få stor betydning for den generelle telebranche og især for kinesiske Huawei, der er verdens største netværksproducent.

Det skriver Børsen.

"Hele telesektoren har hænderne på kogepladen lige nu, og har brug for en melding om, hvor sikkerhedsniveauet skal lægges", siger teleanalytiker Torben Rune til mediet.

I januar måned fremlagde Margrethe Vestager og EU-kommissionen en værktøjskasse af anbefalinger, der skulle redegøre for risikoniveauet ved valg af udbyder.

Det kan du læse mere om her: Huawei kan ånde lettet op: EU vil ikke udelukke selskabets 5G-teknologi

Forslagene, der blev fremlagt, er dog ikke forpligtende, men skal ses som anbefalinger.

Udspillet lægger op til, at EU-lande gerne må forbyde "højrisiko-selskaber" for at levere og drive kernen i 5G-netværket, altså de mest vitale dele af nettet.

Senest 30. april skal EU-medlemslandene begynde at indføre anbefalingerne, og dernæst vil EU-kommissionen gøre status 30. juni.

Huawei er selvsikre

Ifølge anbefalingerne må EU-landede godt benytte højrisiko-selskaber som leverandør til 5G-nettet, hvis det er til de mere perifære dele og ikke selve kernen.

Men fra Huawei er der ikke tvivl om, at EU-landene, der er i stand til selv at vælge, vil stole på selskabet og tillade Huawei bygge dele af 5G-kernen .

"Det er vigtigt at give operatørerne have frihed til selv at vælge, og de kommer til at vurdere hvilken leverandør, der vil skabe mest forretningsværdi," fortalte Abraham Liu, Huaweis Chief Representative i EU.

I sidste ende vil det være op til de enkelte lande at bestemme hvilken leverandør, der vælges.

For nyligt inviterede Storbritannien det kinesiske selskab til at hjælpe med udbygenen af detnye netværk - dog ikke på kernedelen, der indeholder de mest følsomme elementer.

To af Europas størtste økonomier, Tyskland og Frankrig, har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt de vil have Huawei med i opførelsen af det kommende netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere