Artikel top billede

Er stadig kæmpesucces to måneder efter formel aflivning: Mere end hver fjerde pc kører fortsat på Windows 7

Microsoft sendte Windows 7 til de evige jagtmarker for næsten to måneder siden. Men brugerne holder fast i det fortsat meget udbredte system.

Det er næsten to måneder siden, at Microsoft udsendte den formelt allersidste patch til det aldrende Windows 7-styresystem, som dermed blev sendt på pension og overladt til brugernes og hackernes nåde.

Det skete 14. januar, hvilket du kan læse mere om her: Danske virksomheder anvender fortsat Windows 7 i stor stil få dage før aflivning: "Folk tager det ikke helt så alvorligt, som vi havde håbet på"

Microsoft har gennem flere år forsøgt at flytte de ihærdige Windows 7-brugere over på Windows 10, som Microsoft på alle måder regner for at være fremtidens system.

Det har selskabet ikke haft den store held med: Brugerne er fortsat vilde med Windows 7, pension eller ej,

Den formelle afslutning på Windows 7’s liv har da heller ikke fået særligt mange Windows 7-brugere til at skrotte systemet.

Det viser nye tal fra analysehuset Net Applications. De viser et forsvindende lille frafald af Windows 7-brugerne i kølvandet på pensioneringen 14. januar.

Ifølge tallene kører Windows 7 - der blev lanceret i 2009 - for tiden på ikke mindre end 25,2 procent af verdens pc’er og på 28,6 procent af alle Windows-baserede pcer.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau kan det lille frafald skyldes, at Windows 7-brugere, der ikke nåede at skifte inden udløbet af supporten, har opdaget, at der ikke er sket den store skade.

“Uden synlig skade kan de være nået frem til, at de kan læne sig tilbage og blot blive ved med at køre Windows 7,” lyder det fra vores bureau.

En anden forklaring kan være, at Microsoft fortsat sælger udvidet support til Windows 7 - Extendes Security Updates - som gør, at man som it-ansvarlig fortsat kan sove nogenlunde roligt om natten.

Tallene fra Net Applications viser desuden, at Windows 10 kører på 57,4 procent af alle computere i verden og på 65,1 procent af alle Windows-computere.

Længere nede på listen finder vi Windows 8/8.1, der kører på 4,1 procent af verdens computere og 4,7 procent af alle Windows-computere.

Apples macOS kører på 9,4 procent af verdens personlige computere.

Læs også:

Derfor kan mange danske virksomheder ikke bare skifte fra det pensionerede Windows 7 til Windows 10

Windows 7 behøver ikke at uddø: Tusindvis af net-aktivister kræver at Microsoft gør systemsoftwaren open source




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere