Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Danske Better Collective i kæmpeopkøb til 257 millioner kroner

Den danske bettingplatform Better Collective satser stort på esports-industrien og køber nu to af de store esportsplatforme. Samlet pris: 257 millioner kroner.

Den danske betting-platform Better Collective lægger 257 millioner kroner på bordet for de to e-sportsplatforme HLTV.org og dust2.dk, der ifølge selskabet er blandt de mest populære Counter Strike-platforme.

“Vi har nøje analyseret og fulgt esportsbranchen gennem flere år. Det er en hurtigt-voksende industri, og vi ser esport som en ideel tilføjelse til vores forretning, der er fokuseret på sportsbetting,” lyder det fra Jesper Søgaard, der er direktør i Better Collective, som han stiftede i 2004 sammen med Christian Kirk Rasmussen, der i dag er COO.

Ifølge ham er HLTV.org den førende CS:GO-platform i verden med mere end 26 millioner besøg om måneden. HLTV.org omsatte ifølge Better Collective for godt 37 millioner i seneste regnskabsår.

Dust2.dk er ifølge Jesper Søgaard det førende CS:Go-community i Danmark.

De to platformes forretningsmodel er baseret på promovering og annoncering af esports-spiludbydere, meddeler Better Collective.

Ifølge Jesper Søgaard adskiller esportbetting sig en del fra den sportsbetting, som Better Collective har vokset sig store på.

“Vi forventer stærke synergieffekter med opkøbet, da mange spiludbydere, vi samarbejder med i dag, også tilbyder væddemål på esports. Jeg ser frem til en spændende esportsfremtid for Better Collective sammen med vores nye kollegaer,” lyder det fra Jesper Søgaard.

Better Collective har i dag omkring 400 medarbejdere, hvoraf de omkring 125 sidder på hovedkontoret i København. Resten er fordelt på 12 øvrige afdelinger i Europa og USA.

Selskabet, der blev børsnoteret i Stockholm i sommeren 2018, omsatte i seneste regnskabsår for omkring en halv milliard kroner.

Læs også:

Danske Better Collective køber konkurrent for op mod 18 millioner kroner

Dansk betting-firma køber amerikansk selskab: Lægger 143 millioner kroner på bordet for 60 procent

Danske Better Collective vil til USA - satser stort på nyt eventyr




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis