Microsoft fremlægger store dele af sine Xbox-planer: Ambitionerne er store

Microsoft har endelig bekræftet en del af rygterne om selskabets kommende konsol og ambitionerne er store: Her vil der være op til 12 teraflops ydelse.

Artikel top billede

Designet af den kommende konsol har meget tilfælles med nogle af de små pc’er, som særligt det seneste år er blevet mere populære. Samtidigt er hardwaren også tættere på en pc nd nogensinde tidligere. (Foto: Microsoft)

12 teraflops… Microsoft har endelig bekræftet at selskabets kommende Xbox-konsol vil byde på 12 teraflops af grafisk ydelse, som skal være med til at sikre Microsoft den kraftigste konsol på markedet, når den næste konsol-dyst om pladsen under fladskærmen går i gang næste år.

Det er utvivlsomt en smart måde for den amerikanske gigant at aktivere sine fans på.

Ved at bekræfte en stor del af den kommende konsols indmad, har Microsoft givet sine fans al den ammunition der skal bruges til at begynde at skabe den hype, som enhver succesfuld konsol-lancering har brug for – Microsoft har samtidigt sat Sony under pres.

Men de 12 teraflops? Egentligt kan tallet ikke bruges til så meget på nuværende tidspunkt, for detaljerne omkring teknologien bag de grafiske hestekræfter mangler stadig.

Xbox-giganten har således bekræftet, at den kommende konsol vil gøre brug af AMD’s næste generation af grafik-teknologi, RDNA 2, og den er der endnu meget få detaljer omkring, da der endnu ikke er blevet sendt et grafikkort på markedet, der gør brug af den.

Det er dog uomtvisteligt en hentydning til de kræfter, der bliver smidt i den næste Xbox, når Microsoft satser på teknologier, der selv for pc-markedet er splinternye, og samtidigt også en markant ændring af, hvordan udvælgelsen af konsol-hardware normalt er foregået i tidligere generationer.

Selv om detaljerne om RDNA 2 stadig er sparsomme, er det dog blevet bekræftet, at den kommende konsol vil være i stand til at gøre brug af raytracing, som ellers indtil videre har været forbeholdt de dyrere grafikkort fra AMD-konkurrenten Nvidia.

Det virker umiddelbart urealistisk at forvente, at AMD i sit første forsøg vil kunne producere en grafik-teknologi med samme raytracing-kapacitet som konkurrenten, samtidigt med at prisen kan holdes på et prisniveau, hvor det giver mening, at inkludere det i en konsol, men vil andet overhovedet give mening?

Samtidigt er det også værd at tage med i overvejelserne, at den næste XBox vil gøre brug af et komplet system på en chip, altså både CPU og GPU, samlet på den samme chip, hvilket har været normalt for konsoller de seneste mange generationer. Alligevel er der også her en potentiel fold på historien.

AMD’s store satsning på 7nm fabrikationsprocessen har indtil været givet selskabet en enorm succes med dets Zen 2/Ryzen 3000 processorer, men det er tidligere blevet antydet, at man med RDNA 2 ville gøre brug af 7nm+ - en yderligere forfinelse af teknologien, hvilket potentielt kan betyde, at den næste Xbox også her vil gøre brug af teknologi, som endnu ikke er tilgængelig på markedet.

Mere håndgribeligt var det, at Microsoft også annoncerede selsakbet ”Smart Delivery”-tiltag, hvor ideen er, at hvis man først har købt et spil til en generation af Xbox, vil man også have adgang til udgivelser af spillet på fremtidige Xbox-konsoller uden at skulle betale igen.

Beslutningen om hvorvidt man vil gøre brug af Smart Delivery er stadig op til den enkelte udgiver, men Microsoft skulle efter sigende have stor interesse i at det gælder alle spil udgivet på Xbox, og CD Projekt Red er eksempelvis blevet en af de første udgiver der støtter op om det med Cyberpunk 2077.

Se også: Ugen i tech: Galt eller genialt? Denne batteri-trailer håber på at redde elbilsferien / Playstation 5: Forsalget er startet, men både pris og levering kan fortsat overraske / Glem foldemobilen. Nu kommer slider-skærmen

Når Microsoft går så aggressivt til værks, er det formodentligt også en erkendelses af at Xbox One aldrig blev den succesfulde efterfølger til Xbox 360 som man havde håbet på, hvilket ikke mindst skyldtes at konkurrenten Sony havde stor succes med deres eksklusive titler og marginalt stærkere hardware.

Phil Spencer, Executive Vice President of Gaming hos Microsoft og frontmanden for Xbox, har i sin tid som spydspids for projektet været god til at lytte, love og følge op på de mangler som har ladet konkurrenten trække fra dem.

Det har indtil videre resulteret i en kraftig opskalering af interne hold der arbejder på eksklusivt indhold til Xbox, samt en langt mere fokuseret og succesfuld strategi.

Værd er det derfor at bemærke at det er selvsamme Spencer der tidligere har givet udtryk for at han vil sikre at Microsoft har den teknisk stærkeste konsol når den næste konsol-generation går i gang, med et ønske om 60 billeder i sekundet som standard, og nærmest lydløs hardware på alle tidspunkter.

Hardware fra øverste hylde med en afsindig ydelse som nu er blevet bekræftet af giganten selv, i et angiveligt lydsvagt design lyder nærmest for godt til at være sandt.

Det lyder samtidigt også dyrt og det skal blive interessant at se hvilken pris konsollen bliver lanceret til.

Samtidigt skal det blive interessant at se hvordan Sonys modsvar bliver.

Rygterne har i lang tid fortalt om en PlayStation 5, der ikke vil råde over lige så mange tekniske-hestekræfter, men hvor meget ydelse er det japanske mærke villig til at give afkald på, hvis det viser sig at være sandt?

Og er det i stedet en mere succesfuld strategi at satse på en lavere pris ved lanceringen?

På konsol-fronten har Microsoft sjældent virket mere motiveret end de gør for tiden og planerne for den næste Xbox er ekstremt ambitiøse.

Vi glæder os til at kigge på konsollen når giganten er klar med den officielle offentliggørelse hvilket formodentligt sker på årets E3-messe til juni.

Læs også: Anmeldelse af Xbox Game Pass: Spil som abonnementsservice kan blive fremtiden

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job