Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Hemmelig optagelse afslører: Kinas ambassadør pressede Færøerne til at vælge Huawei som 5G-leverandør

Kina pressede Færøerne til at vælge Huawei som leverandør af det kommende 5G-netværk, viser hidtil hemmelig optagelse.

Den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, truede på et møde med den færøske lagmand, Bárður á Steig Nielsen, med, at det ville få konsekvenser for Færøernes handel med Kina, hvis ikke Færøerne valgte kinesiske Huawei som 5G-leverandør.

Det viser en hidtil hemmeligholdt lydoptagelse, som tv-stationen Kringvarp Føroya med et fogedforbud er blevet hindret i at offentliggøre, skriver DR

Ifølge DR skulle Feng Tie på mødet til gengæld have sagt, at det ville åbne for store handelsmuligheder, hvis Færøerne via teleselskabet Føroya Tele rent faktisk valgte Huawei.

Mødet fandt sted 11. november.

Huawei har i et stykke tid været i gang med at teste 5G på Færøerne, hvor det første 5G-opkald blev gennemført 6. juni klokken 14:23.

Du kan læse mere om planerne her: Huawei gennemfører succesfuld 5G-test på Færøerne: Åbner snart lynhurtig forbindelse til udvalgte kunder

Huawei er verdens største leverandør af 5G-udstyr, men har i det seneste års tid været ombrust - ikke mindst i USA og en række andre lande, der mener, at Huawei samarbejder for tæt med den kinesiske regering.

Bekymringerne har blandt andet ført til alvorlige sanktioner i USA, ligesom TDC herhjemme i foråret udskiftede Huawei med Ericsson som hovedleverandør af TDC’s kommende 5G-netværk.

Det kan du læse mere om her: Så meget kommer mistet TDC-aftale til at koste Huawei: Nu sætter selskabet beløb på

Du kan læse mere om Ericssons planer i Danmark her: Ericssons danske topchef begejstret for TDC's Huawei-folk: "De er fantastiske medarbejdere" - her er status på Ericssons store TDC-projekt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere