Artikel top billede

Google når milepæl med kvantecomputer: Løser opgave på 200 sekunder som 'normal' supercomputer ville tage 10.000 år om at løse (siger Google)

Et regulært gennembrud for kvantecomputere. Det hævder Google at have opnået. Men konkurrenten IBM sætter spørgsmålstegn ved resultaterne.

Søgegiganten Google hævder nu, at den har opnået et regulært kvantegennembrud.

For selskabets kvanteprocessor, der bærer navnet Sycamore, har ifølge Google på 200 sekunder været i stand til at udføre en specifik opgave, der vil tage en normal supercomputer 10.000 år at gennemføre.

Det fremgår af resultater, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidskrift Nature.

Gennemført beregning

Det betyder, at man for første gang har gennemført en beregning på en kvantecomputer, der ikke kan gennemføres på en almindelig computer og dermed opnået det, der kaldes kvanteoverlegenhed eller quantum supremacy.

Historien om Googles kvanteherredømme kom dog allerede frem for en måned siden, da den britiske avis Financial Times fik fingrene i en videnskabelig rapport om Googles bedrift, der ved en fejl var blevet gjort tilgængeligt kortvarigt på den amerikanske rumfartsorganisation Nasas hjemmeside.

I øjeblikket kæmper verdens helt store it-giganter om at indtage førerpositionen på markedet for kvantecomputer, der kan skabe en decideret ny computer-revolution.

For udover Google arbejder IBM og Microsoft også indædt på at levere et kvantegennembrud.

IBM sår tvivl om resultater

IBM har for nylig sat spørgsmålstegn ved Googles påstand om, at den samme opgave vil tage 10.000 år at udføre på en almindelig super-computer.

”Det er vores opfattelse, at et traditionelt system vil kunne udføre en ideel simulation af de samme opgaver på 2,5 dage med langt større nøjagtighed. Og det er et konservativt estimat,” lyder det fra IBM

Dermed mener IBM ikke, at Googles supercomputer har udført en opgave, der ikke kan udføres på en traditionel super-computer.

Læs også: Google kan være på vej med computerrevolution: Kvantecomputer løste avanceret udregning på rekordtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere