Artikel top billede

(Foto: NNIT)

NNIT-aktien brager i vejret: Stiger med 10 procent i kølvandet på regnskab

NNIT's aktionærer kvitterer for det dugfriske kvartalsregnskab ved at sende aktien i vejret med 10 procent.

NNIT har ikke ligefrem armene i vejret over selskabet nyeste kvartalsregnskab. Men alligevel kan aktiemarkedet se gode takter i regnskabet.

Aktie-markedet kvitterer nemlig for regnskabet ved at sende NNIT’s aktiekurs i vejret.

Den er siden regnskabsmeddelelsen blev udsendt steget med 10 procent i forhold til kursen, da børshandelen lukkede onsdag eftermiddag.

Her blev NNIT-aktien handlet til 77,1 kroner, mens den i kølvandet på regnskabet omgående steg til 84,4.

Siden er den igen faldet en smule, og i skrivende stund handles aktien til 83,8 kroner.

Det nye regnskab viser, at NNIT har hævet omsætningen med 4,1 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor, men at selskabets ubetinget største kunde, Novo Nordisk, står for en markant mindre del af omsætningen end tidligere.

Det kan du læse mere om her: NNIT ramt af drastisk fald i levering til storkunde: "NNIT befinder sig fortsat i en noget usikker situation"

Selskabet blev kastet ud i en alvorlig krise i sommerens løb, som siden har resulteret i fyringer og lanceringen af en større spareplan, der skal føre til besparelser for 200 millioner kroner og en reduktion af medarbejderstaben på 250 mand.

Omkring halvdelen af de 250 positioner, der skal nedlægges, skal findes i den danske forretning, mens resten skal findes uden for Danmarks grænser.

Det kan du læse mere om her: NNIT skal spare 250 stillinger væk: Her er topchefens plan for medarbejderne

NNIT har for tiden knap 3.200 medarbejdere samlet set.

Læs også:

NNIT vedtager spareplan på 200 millioner på grund af svigtende resultater: Skærer 250 stillinger

Efter tab af flere storkunder lander NNIT femårig aftale med stort energiselskab

NNIT's værdi fortsætter med at styrtdykke - når laveste niveau nogensinde: Se hvor meget ejerne har tabt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere