Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

Tidligere topchef og formand Lars Mikkelgaard-Jensen forlader IBM

IBM Danmarks mangeårige topchef, Lars Mikkelgaard-Jensen, trækker sig fra IBM.

IBM Danmarks mangeårige topchef og senere bestyrelsesformand, Lars Mikkelgaard-Jensen, trækker sig helt ud af IBM, som han forlod endeligt med udgangen af september.

Til Finans fortæller den i dag 65-årige Lars Mikkelgaard-Jensen, at han vil skrue ned for arbejdstrykket - dog vil han fortsat beskæftige sig med forskellige bestyrelsesarbejde.

“Jeg glæder mig til også at få lov at fordybe mig i andre emner, uden at jeg skal tænke på, at jeg tager tid fra noget andet. Jeg har altid været historisk interesseret, så nu vil jeg dykke ned i Europas historie efter anden verdenskrig. Og så se på, hvor vi er på vej hen,” siger han til avisen.

Han giver desuden udtryk for bekymring over den teknologiske udvikling og den digitale revolution. Han mener, at det er nødvendigt, at der bliver sikret spilleregler, der gør, at udviklingen og brugen af moderne teknologi ikke løber af sporet.

11 år som topchef

Lars Mikkelgaard-Jensen var administrerende direktør for IBM Danmark i 11 år, indtil han fratrådte i januar 2015, hvor han blev afløst af Lars Erik Clausen.

Det kan du læse mere om her: Ny IBM-boss er et overraskende valg - men sender et klart signal

IBM Danmark gennemgik markante ændringer i den periode, hvor han stod i spidsen for selskabet i takt med, at selskabet i stort omfang begyndte at blive udfordret af netop den digitale udvikling, der førte til øget konkurrence og krav om omstilling.

Det fortalte Lars Mikkelgaard-Jensen os om i 2014, hvor den store transformation var blevet sat igang i IBM. Det interview kan du læse her.

I perioden skrumpede det danske selskab blandt andet kraftigt på medarbejderfronten, hvor der blev neddroslet kraftigt.

Det kan du læse mere om her: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

IBM Danmark har i mange år været plaget af næsten konstant flammende underskud, der tilsammen er løbet op i tab på flere milliarder kroner.

Selskabet er først begyndt at tjene penge fornylig.

Det kan du læse mere om her: Derfor er IBM Danmark omsider begyndt at tjene penge: "Det er balancen i vores strategi, der begynder at give pote"

Lars Mikkelgaard-Jensen er fortsat bestyrelsesformand for Sydbank samt bestyrelsesmedlem i Industriens Pensionsforsikring og M.J. Grønbech og Sønner Holding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere