Artikel top billede

(Foto: Telenor/PR)

Højtstående danske Telenor-chefer mister deres stillinger efter afsløring

To chefer hos teleselskabet Telenor har mistet deres job. Det sker efter afsløring af snyd af et stort antal kunder.

Øverste direktør for Telenors butikskæde og en central distriktschef har mistet deres stillinger hos Telenor.

Det skriver Ekstra Bladet.

Telenor bekræfter over for mediet, at de to chefer har mistet deres job.

De nedlagte stillinger kommer i kølvandet på Ekstra Bladets afsløringer i august, hvor det kom frem, at flere hundrede danske Telenor-kunder er blevet snydt af selskabets egne medarbejdere

Telenor har selv erkendt sagen, efter at selskabet har kulegravet flere end 100.000 kundeforhold, der egentligt begyndte med en enkelt sag om snyd i en butik i Hundige uden for København.

Læs mere: Telenor bortviser chef og tre sælgere i Danmark efter stort fupnummer: Har udleveret mobiltelefoner til kriminelle grupper og snydt svage kunder

Telenors øverste direktør for Telenors butikker, retailchef Thomas Krogh Skou, har i en årrække har været i forskellige chefstillinger hos Telenor.

Den stilling er altså nu nedlagt, men det betyder ifølge Telenor ikke, at han endeligt har forladt selskabet.

Den anden chef har forladt selskabet og havde ifølge Ekstra Bladet ledelsesansvaret for det distrikt, hvor Hundige lå under.

Her har Telenor tidligere bortvist en chef og tre ansatte.

Snyd og fup af flere hundrede kunder

Ifølge Telenor har der været tale om snyd og fup af flere hundrede Telenor-kunder. I nogle tilfælde er kunder blevet snydt for op mod 20.000 kroner.

Desuden er kunderne blev udsat for det, der kaldes for ‘groft oversalg’ med tjenester og lignende, som de ikke har brug for.

Problemet er størst i Telenor-butikker i Københavns-området.

Ifølge Ekstra Bladet har Telenor-medarbejderne blandt andet løjet om tilbud og bedraget ved at tilføje flere abonnementer til købet uden kundernes vidne, ligesom der er blevet forfalsket underskrifter.

Læs mere her: Hundredevis af danske kunder bevidst snydt og fuppet af Telenor-medarbejdere

Nyt ledelseshold

Telenor bekræfter i en mail til Ekstra Bladet, at de to chefer ikke længere har deres stillinger, men vil i øvrigt af hensyn til det, som selskabet omtaler som personalesager, ikke kommentere det yderligere.

"I forbindelse med en planlagt reorganisering og samling af vores salgs-, markeds- og servicekanaler har vi nedlagt en række ledelsesstillinger - herunder stillingen som retaildirektør," lyder det fra pressechef Alice Klitholm Duch i sit svar til Ekstra Bladet.

En ny leder for Telenors salgskanaler er nu i gang med at sætte et nyt ledelseshold, lyder det.

Læs også: Telenor har svindlet med mobiltelefoner og abonnementer - nu vil selskabet kompensere kunderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere