Artikel top billede

Apple er klar med ny offentlig beta-udgave: Få en forsmag på iOS 13 her

Har du en iPhone 6s eller nyere? Så skal du downloade den seneste beta af iOS 13.

Du kan nu få en forsmag på den næste udgave af Apples styresystem til iPhone, iOS 13.

For Apple har tidligere på ugen lanceret den fjerde beta-udgave af styresystemet i en såkaldt offentlig beta, hvor alle frit kan downloade den.

Du kan læse mere om alle nyhederne i iOS 13 her:

Apple klar med stribevis af software-nyheder: Giver iTunes dødsstødet og lancerer et helt nyt styresystem

Sådan kommer du i gang

For at få adgang til beta-udgaven skal du dog først tilmelde din iOS-enhed til Apples public beta-program. Det gør du via dette link.

Dernæst skal du tilmelde din iOS-enhed til programmet, og herefter skal du du besøge adressen https://beta.apple.com/profile med din iOS-enhed og installere en konfigurations-profil.

Når du har gjort det, kan nu finde opdateringen på din enhed ved at gå ind i indstillinger, vælge generelt og herefter vælge software-opdateringer

iOS Public Beta 4 er tilgengængelig på følgende enheder:

- iPhone XS
- iPhone XS Max
- iPhone XR
- iPhone X
- iPhone 8
- iPhone 8 Plus
- iPhone 7
- iPhone 7 Plus
- iPhone 6s
- iPhone 6s Plus
- iPhone SE
- iPod touch 7. generation

Ny udvikler-beta er også klar

Udover public beta nummer 4, så har Apple også frigivet den femte udgave af den såkaldte developer beta, der henvender sig til folk, der har en udvikler konto.

Hvis du har en udvikler konto, kan du hente developer-betaen her.

Apple har i den forløbne uge også lanceret den fjerde public beta til iPadOS og MacOS Catalina samt den femte udvikler-beta af WatchOS 6.

Læs også: Apples nye styresystem er ude: Nu skal iPad’en tages seriøst

Altid risiko forbundet med beta

Som altid skal vi dog understrege, at det indebærer en vis risiko at installere en beta på din enhed.

Derfor anbefales det som udgangspunkt ikke, at du installere den på enhed, som du er afhængig af i din dagligdag.

For du kan blandt andet risikere, at der er apps, som endnu ikke virker med iOS 13, og der er stadigvæk også en del fejl, som endnu ikke er blevet rettet.

Derfor er det også tilrådeligt, at du tager backup.

Det er Apples anbefaling, at du tager backup via iTunes, eller installerer betaen på en enhed, som du har i overskud og derfor ikke er afhængig af.

Det forventes, at Apple når at udsende i omegnen af 10 beta-udgaver, før den færdige udgave af iOS 13 bliver frigivet til september.

Læs også:
iOS 13 tager form: Her er otte grunde til at styresystemet vil gøre din iPhone mere sikker end nogensinde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere