Artikel top billede

Apple flytter sin Mac Pro-produktion til Kina

Apples Mac Pro-desktop-computere skal fremover samles i Kina. Apple flytter hele produktionen ud af USA.

Midt i den store handelskrig mellem USA og Kina har Apple truffet en opsigtsvækkende beslutning: Apples desktop-computer, Mac Pro, skal fremover samles på kinesiske - og ikke amerikanske - fabrikker.

Apple flytter nemlig ifølge Wall Street Journal hele produktionen af desktop-maskinerne til Kina, der er et absolut hovedmarked for det amerikanske selskab, som henter næsten 18 procent af dets samlede omsætning i Kina.

Apple for i forvejen produceret iPhone og andre enheder på store kinesiske samlefabrikker, hvor produktionen er billig.

Det er planen, at Mac Pro fremover skal samles af kinesiske Quanta Computer på en stor fabrik nær Shanghai.

Men USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere givet udtryk for, at han gerne ser, at Apple som ikonisk amerikansk producent flytter i hvert fald en del af den betydelige produktion tilbage til USA.

Ifølge Wall Street Journal meddeler Apple, at den nye Mac Pro er designet og udviklet i Californien, samt at den indeholder komponenter fra mange forskellige lande - inklusive USA.

“Den endelige samleproces er kun en del af hele fremstillingen,” lyder det fra Apple.

Beslutningen om at flytte produktionen ud til Kina kommer i en tid, hvor Trump ellers har eskaleret handelskonflikten med Kina.

Han har allerede oprettet en såkaldt ‘entity list’ med ikke-ønskede kinesiske firmaer, og han har truet med at udvide omfanget af barriererne til at omfatte alle kinesiske produkter.

Ifølge den japanske avis Nikkei er Apple godt i gang med at undersøge de mulige omkostninger ved at flytte al produktion ud af Kina og til andre sydøst-asiatiske lande.

Læs også:

USA i nyt it-angreb mod Kina: Sortlister kinesiske supercomputere

USA vil skærpe krav til 5G-udstyr: Må ikke være fremstillet i Kina

Apple vil flytte 15 til 30 procent af produktionen væk fra Kina

Handelskrig med Kina kan ramme Apple hårdt: Mægtig indtjening kan falde med 26 procent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere