Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Ny EU-opgørelse: Danskerne betaler mindre end EU-gennemsnitttet for tele og internet

En ny opgørelse sammenligner telepriserne på tværs af EU-landene. "Forbrugerne i Danmark har en rigtig god situation," siger teledirektør.

Det kommer måske ikke som det store chok, at Danmark er et af de dyrere lande at bo i inden for EU.

Således er Danmark det dyreste EU-land at købe bil i. Det andet dyreste at købe tøj og sko i. Og det fjerdedyreste, når det for eksempel kommer til at gå ud at spise eller købe hus.

Men når det kommer til internet- og mobilpriser, står det faktisk ikke så slemt til.

Her indtager Danmark en plads lige under EU-gennemsnitet.

Det fremgår af en opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, der hvert år sammenligner forbrugerpriser på en række områder.

Læs også: TDC udruller fiber over hele Sjælland til tusindvis af husstande: Se adresserne her

Det kommer ikke som en overaskelse hos telebranchens organisation, Telekommunikationsindustrien, hvor direktør Jakob Willer fortæller, at Danmark faktisk har ligget endnu lavere.

"Vi ligger ikke så lavt, som vi har gjort tidligere. Men sammenlignet med andre områder, er det et område, hvor forbrugerne i Danmark har en rigtig god situation. Samtidig er der blevet investeret godt i infrastrukturen, hvor vi ligger i top i EU," siger Jakob Willer og opsummerer:

"Det er lykkes at få en god infrastruktur til historisk lave priser."

De lave priser har også en bagside

Ifølge opgørelsen betaler danskerne 0,5 procent mindre for kommunikation som internet- og mobilabonnementer end gennemsnittet blandt vores EU-medborgere.

De lave priser i Danmark kan blandt andet tilskrives en række tiltag tilbage i 90'erne, fortæller Jakob Willer.

"De historisk lave telepriser har vi fået på grund af den liberalisering, vi gennemførte i midten af 90'erne, hvor det lykkedes at få konkurrence på både mobiltelefoni, bredbånd og fastnet," siger Jakob Willer.

Det har ifølge direktøren været med til at presse priserne ned til gavn for forbrugerne, der også har oplevet en større valgfrihed blandt kommunikationsprodukter.

Læs også: Dansk teleindustri efter hemmelighedskræmmeri over dansk kæmpe-auktion over mobilfrekvenser: Har aldrig oplevet noget lignende

Mens det konkurrenceprægede marked har været godt for danske forbrugere, har det dog også skabt udfordringer for teleselskaberne, mener Jakob Willer.

"Bagsiden er selvfølgelig, at jo lavere priserne er, og jo hårdere konkurrencen er, jo svære er det også at drive en god forretning. Så det gælder om at finde den rigtige balance med et velfungerende marked, der levner plads til konkurrence og attraktive priser for forbrugerne, men også gør det attraktivt for selskaberne at investere og drive forretning."

Danmark indtager en samlet 17. plads i forhold til kommunikationspriserne i EU.

Grækerne betaler mest for kommunikation

Grækerne betaler de absolut dyreste priser, når det kommer til kommunikation. I demokratiets hjemland må man således betale 57,6 procent højere priser end EU-gennemsnittet.

Polen indtager den sidste plads, hvor polakkerne betaler hele 55,2 procent lavere priser for kommunikation end gennemsnittet.

De danske priser for kommunikation er et af de eneste områder, hvor Danmark ligger under prisgennemsnittet i EU. De danske møbelpriser ligger også lige under EU-gennemsnitet, men herudover betaler danskerne højere priser end gennemsnittet på alle andre områder som dagligvarer, tøj og sko, huspriser og transport.

Måske ikke overraskende er de danske priser på biler og motorcykler de højeste i hele EU.

Her betaler danskerne 40,5 procent højere priser end EU-gennemsnittet.

Også på globalt plan er de danske kommunikationspriser blandt de laveste. Danmark er klodens 22. billigste mobilland ud af 230.

Det kan du læse mere om her: De danske telepriser er helt i bund: Her er de globale vindere og tabere, når det gælder mobile bredbåndspriser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren