Det har aldrig været tydeligere at de bedste spiloplevelser ikke kun kommer fra de udviklere med fleste penge, mennesker eller evne til at sikre sig overskrifter. Celeste, Into the Breach og Dead Cells var blot tre af de spil der sidste år tryllebandt spilfans over hele verden, trods at de alle var lavet af miniputudviklere med mere passion end økonomisk overskud.
Og netop passionen er hvad der tit adskiller de såkaldte indie-titler fra de man oftest ser fra de største udgivere – ikke at det ene udelukker det andet. Den komplette kunstneriske frihed har det nemlig med at resultere i oplevelser der både i udtryk og virkemidler er komplet frie af tidens trends, og det kan være afsindigt forfriskende.
Katana Zero er en sådan oplevelse: overrumplende, fængende, fuld af stil og aldeles forfriskende.
Man tager denne gang rollen som en navnløs samurai, og hvor den slags er set adskillige gange før, er forskellen her omgivelserne og baggrundshistorien. Omgivelserne er således en nutidig baggårdsverden, hvor skumle gangsterbosser styrer livet i gaderne, og alle synes at leve en døsig, nærmest ligegyldig tilstand.
Baggrundshistorien giver dog det hele original kontekst, for trods at livet som samurai for vores hovedperson er udgjort af stringente rutiner, er han ligeså vel som verdenen omkring ham, indhyllet i en konstant døsighed, der skal vise sig til dels at være selvvalgt grundet en tragisk baggrund.
Baggrunden bliver der langsommeligt dæmmet op for gennem nogle sekvenser hvor man selv får lov til at styre dialogen, og derved også selv præger hovedpersonens baggrundshistorie.
Det er disse historie-sekvenser der giver det hele et unik twist. Uanset om de foregår hos psykologen der pumper ham fuld af stoffer og samtidigt fungerer som hans arbejdsgiver når nogen skal snigmyrdes, eller i den faldefærdige lejlighed der er hans hjem, er det hele vædet af stemning og simpel, men velvirkende historiefortælling.
Hvis det alt sammen lyder lidt tungt, skyldes det her at sige at Katana Zero faktisk er et actionspil der, når det tager arbejdstøjet på, både er hæsblæsende, strategisk og refleksorienteret.
Hver bane udgøres således af en bygning bestående af flere forskellige rum, der alle er kædet sådan sammen at de kan løses på flere forskellige måder, så længe man har reflekserne på plads og er parat til at ligge en slagplan først.
Man skal ikke rammes mere end en gang før man bedes om at gøre det hele om, men til gengæld har man mulighed for at sende projektiler tilbage i ansigtet på fjenderne med sit sværd, undgå det meste skade med timede rullefald og sætte den omkringliggende verden i slowmotion i et par sekunder af gangen.
Sidstnævnte mulighed er særlig nyttig, men trods at slowmotion-muligheden automatisk genoplades efter at være taget i brug, er banerne alligevel designet sådan at man hurtigt finder ud af hvor evnen giver bedst mening at bruge. Fjenderne er altid i overtal og er lynhurtige til at hive automatvåbnene frem, og man kan godt forvente at måtte gentage selv små passager adskillige gange før de kan eksekveres med livet i behold.
Oven i det hele oser oplevelsen af stil og sans for detaljer, og at hovedpersonen eksempelvis altid har tid til at finde sin walkman frem og sende lidt lækker, 80’er inspireret synth-pop gennem høretelefonerne, før en mission skal udføres, er så lækker en detalje at det efterfølgende er svært at gå på mission uden at være iklædt et stort smil.
Særligt kritiske røster vil ganske sikkert påpege at Katana Zero har lånt vidt og bredt fra andre indie-klassikere som Hotline Miami og Super Meat Boy, samt at baggrundshistorien fra tid til anden synes lånt fra bøger som Neal Stephensons Snow Crash og Williams Gibsons Johnny Mnemonic.
Det er dog svært at komme uden om at Katana Zero har blandet det hele sammen på sin helt egen måde, og at resultatet er en af den slags oplevelser som er helt igennem fornøjelig fra start til slut. Ydermere er det svært ikke at forstille sig at den slags referencer blot ville bringe et smil frem hos udvikleren bag spillet.
Katana Zero kan gennemføres på lige omkring seks timer, og på den måde er det ikke nogen lang oplevelse hvilket også reflekteres i prisen. Det er dog et af de spil der stadig vil sidde fast efter den sidste bane er gennemført, for trods at nogle af elementerne er lånt andetsteds fra, er den samlede oplevelse både unik, velfungerende og helt igennem fængende.