Artikel top billede

(Foto: Computerworld / Niels de Boissezon)

Facebook gør klar til at modtage kæmpebøde for omfattende privacy-problemer: Trækker 20 milliarder kroner ud til betaling

Facebook afsætter hele 20 milliarder kroner til at betale rekord-bøde for gentagen ulovlig overvågning.

Facebook har afsat rekordhøje tre milliarder dollar - omkring 20 milliarder kroner - til betaling af den bøde for ulovlig overvågning af brugerne samt forskellige privacy-problemer, som selskabet forventer, at den vil modtage inden længe.

Det fremgår af Facebooks netop offentliggjorte regnskab for første kvartal, at Facebook trækker hvad der svarer til omkring seks procent af selskabets kassebeholdning ud på en særlig konto, hvor pengene vil afvente kravet.

Det forventer Facebook at modtage inden nytår fra den amerikanske myndighed, Federal Trade Commission (FTC).

“Vi vurderer et forventet tab på tre milliarder dollar i forbindelse med FTC-undersøgelsen af vores platform og praksis for brugerdata,” meddeler Facebook i regnskabsmeddelelsen.

“Vi forventer et tab i spændet tre milliarder til fem milliarder dollar. Der er endnu ikke fundet en afgørelse, og der er fortsat usikkerhed om både tidsramme samt betingelser i forbindelse med den endelige afgørelse,” lyder det fra Facebook.

Du finder hele kvartalsmeddelelsen her.

FTC er godt i gang med at behandle flere sager med forbindelse til Facebook. Den største af sagerne er den nu kendte Cambridge Analytica-skandale, hvor millioner af Facebook-brugere i al hemmelighed blev udnyttet i forbindelse med den amerikanske præsident-valgkampagne.

Det kan du læse mere om her: Facebook-rapport: 61 store firmaer fik særlig adgang til at høste brugerdata

Desuden kigger FTC nærmere på en række forskellige problematiske privacy-hændelser i Facebook.

Det kan du læse et eksempel på her: Facebook rodet ind i endnu et kæmpelæk: 6,8 millioner brugeres fotos er i farezonen – selv dem der ikke er delt

Facebook har ellers pæn fremgang, fremgår det af kvartalsregnskabet, i det både omsætning og brugerantallet vokser.

Facebooks omsætning steg således hele 26 procent til 15,1 milliarder dollar i forhold til samme kvartal i fjor.

Samtidig er antallet af brugere, der tjekker deres Facebook-konto dagligt, steget med otte procent til 1,56 milliarder mennesker, i forhold til samme kvartal i fjor.

Også antallet af brugere, der tjekker deres konto mindst en gang om måneden, er steget med otte procent til nu 2,38 milliarder personer.

Læs også:

41.000 danskere har fået lænset Facebook-oplysninger: Med dette værktøj kan du se, om du eller dine venner er ramt

Facebook-lækage: ”Det er så godt som sikkert, at langt flere end 87 millioner Facebook-brugere er berørt”

Her er et udpluk af de mange metoder Facebook bruger til at høste dine data

USA på vej med milliard-bod til Facebook for privacy-brud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur