Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Datatilsynet står med millioner af ikke-brugte lønkroner på grund af ubesatte stillinger: "Er ikke lykkedes med at komme i mål med de nødvendige ansættelser"

Datatilsynet kunne i 2018 uden at bekymre sig have brugt flere millioner kroner mere på løn til de ansatte, end det var tilfældet. Men tilsynet har haft problemer med at få fyldt de ledige stillinger ud.

Datatilsynet brugte i 2018 3,5 millioner kroner mindre end forventet.

Det fremgår af tilsynets netop offentliggjorte årsrapport for 2018, som du finder her.

Her fortæller Datatilsynet, at det såkaldte ‘mindreforbrug’ skyldes, at tilsynet ikke er kommet i mål med at ansætte det ønskede antal medarbejdere.

“Resultatet afspejler navnlig, at Datatilsynet i 2018 af forskellige årsager ikke er lykkedes med at komme i mål med de nødvendige ansættelser i forbindelse med databeskyttelsesforordningen, herunder ansættelser til specialiserede stillinger, ligesom fratrådte medarbejderes stillinger i nogle tilfælde ikke er blevet genbesat eller først genbesat senere,” lyder det fra tilsynet.

I alt brugte Datatilsynet 25,9 millioner kroner på løn i 2018. Tilsynet havde lov til at bruge 27,6 millioner kroner, ligesom tilsynet har modtaget godt en million kroner ekstra i lønrefusion på grund af ‘ekstraordinært mange medarbejdere på barsel i 2018,’ hedder det.

“I forlængelse heraf bemærkes det, at Datatilsynet aktuelt forventer et fuldt lønforbrug i 2019,” lyder det fra tilsynet.

Computerworld kunne for tre uger siden afsløre, at tilsynschef Jesper Vang havde opsagt sin stilling i Datatilsynet.

Det kan du læse mere om her: Højtprofileret tilsynschef i Datatilsynet stopper: Skal være rådgiver på den anden side af bordet.

Datatilsynet opgav fornylig at behandle alle GDPR-sager lige grundigt på grund af overvældende mange sager. Det står nemlig nu klart, at antallet af GDPR-sager, som tilsynet skal behandle, fortsætter med at stige, selv om GDPR blev indført for snart et år siden.

Det kan du læse mere om her: Datatilsynet må opgive at behandle tusindvis af GDPR-anmeldelser lige grundigt: Har kun kapacitet til de mest alvorlige sager

Du finder Datatilsynets årsrapport med beretning her: Datatilsynets årsrapport 2018.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere