Artikel top billede

Daniel Ek, stifter og direktør i Spotify

Spotify erklærer krig mod apple og beskylder om unfair konkurrence - Her er Apples svar

Apple kommer med et officielt svar som modangreb på Spotifys beskyldninger om unfair konkurrence. Apple beskylder nu Spotify for at de gerne vil tage i mod, men ikke give tilbage og for at bruge en "vildledende retorik".

Apple svarer på Spotifys anklager om unfair konkurrence, efter den svenske musikstreamingtjeneste denne uge indgav en klage til Den Europæiske Konkurrencemyndighed.

Svaret fremgår af en pressemeddelelse, hvor Apple skriver, at Spotifys beskyldninger bygger på en 'vildledende retorik'.

“Efter at have brugt App Store i årevis til dramatisk vækste deres egen forretning, forsøger Spotify nu at få alle fordelene ved App Store økosystemet - inklusiv den betydelige omsætning, som de får fra brugerne på App Store - uden selv at bidrage med noget til markedspladsen,” lyder det fra Apple i meddelelsen.

Tidligere på ugen indgav Spotify en klage til Margrethe Vestager, EU’s danske konkurrencekommisær, skrev Spotifys stifter og direktør Daniel Ek i et blogindlæg.

Læs mere: Spotify anklager Apple for unfair konkurrence: Nu skal Vestager ind i sagen

Fremhæver egen tjeneste

Anklagerne fra Spotifys side går på, at Apple skulle fremhæve deres egen tjeneste, Apple Music, foran andre. Det skulle vise sig ved, at Apple har tvunget Spotify til at hæve priserne på deres tjeneste gennem App Store samtidig med, at Apple lancerede deres egen musikstreamingtjeneste.

"Apple kræver, at Spotify og andre digitale tjenester betaler et servicegebyr på 30 procent på køb, der er foretaget gennem Apple - også på opgraderinger fra 'Free' til 'Premium'-service. Det tvinger os til at øge prisen på vores Premium-abonnement til et stykke over Apple Music. Det kan vi ikke, hvis vi skal være konkurrencedygtige," forklarer Daniel Ek blogindlægget.

Apples svar på tiltalen kommer ikke ind på Apple Music og derudover forholder tech-giganten sig heller ikke til den konkrete klage, der er indsendt til konkurrencemyndighederne.

Læs mere: Vestager vil kigge Apple i sømmene efter Spotify-klage

Apple skyder tilbage

Derimod kommer Apple med beskyldninger den anden vej, hvor de mener, at Spotify vildleder offentligheden ved at undlade oplysninger i blogindlægget, som Daniel Ek har skrevet.

Der står nemlig, at Spotify skal betale 30 procent i afgift til Apple på abonnementer, men der står ikke, at dette kun gælder for det første år, hvorefter afgiften nedsættes til 15 procent. Derudover fremgår det heller ikke at gratis abonnementerne, der hentes gennem App Store ikke bidrager til Apples indtjening.

Apple går tilmed ind og konstaterer i pressemeddelelsen, at:

"Spotify ville ikke være den forretning, de er i dag, uden App Stores økosystem, men nu udnytter de deres størrelse til at undgå at bidrage til at vedligholde økosystemet til de næste generationer af app-entreprenører."




IT-JOB

Netcompany A/S

IT Manager

Formpipe Software A/S

Area Sales Manager

Netcompany A/S

Test Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere