Artikel top billede

(Foto: Foto: Jesper Rais, www.raisfoto.dk / Photographer: Jesper Rais)

Alexandra Instituttets direktør trækker sig efter 19 år på posten: Nu indledes jagten på ny topchef

Alexandra Instituttet i Aarhus skal på jagt efter ny direktør, da Ole Lerhmann Madsen trækker sig efter 19 år på posten.

Alexandra Instituttet i Aarhus indleder jagten på en ny direktør, der skal overtage posten efter Ole Lerhmann Madsen.

Han har nemlig meddelt til instituttets bestyrelse, at han til nytår trækker sig fra posten som administrerende direktør, som han har haft i 19 år.

“Det har været 19 helt fantastiske år,” siger Ole Lerhmann Madsen.

“Alexandra Instituttet har udviklet sig til langt mere, end vi havde drømt om i starten. Vi har placeret os centralt i det danske innovationssystem i forhold til at hjælpe med at omsætte samfundets investeringer i ny it-forskning og teknologi til nye innovative produkter og løsninger hos virksomheder og offentlige organisationer,” lyder det fra den afgående direktør.

Alexandra Instituttet har i dag omkring 120 medarbejdere i henholdsvis Aarhus og København.

Instituttet peger på, at især 2018 har været ‘et fantastisk år’ med markant vækst og ‘mange nye, store opgaver i hus.’

Jagten på Ole Lehrmann Madsens afløser går nu ind, og instituttets bestyrelse forventer, at den er afsluttet på den anden side af sommerferien.

Det er her planen, at den nye direktør skal tiltræde 1. oktober og køre parløb med Ole Lerhmann Madsen til denne fratræder ved årets udgang.

Den afgående direktør bliver dog i periferien, i det han fortsætter som ambassadør for instituttet.

“Jeg ser frem til ikke længere at stå med ansvaret for den daglige drift, men fremover at kunne koncentrere mig om mere udadvendte opgaver – selvfølgelig uden indblanding i den fremtidige ledelse af instituttet,” lyder det fra Ole Lehrmann Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere