Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

Her er de bedste antivirus-programmer lige nu: Store kendte selskaber er ikke med i toppen

Ud af 18 testede software-programmer har AV Comparatives fundet frem til de antivirus-programmer, der har klaret sig bedst i løbet af det seneste år.

Den uafhængige organisation AV Comparatives har endnu engang se på, hvilke antivirus-programmer, der bedst lever op til løfterne om at holde uønsket malware på afstand.

I alt har AV Comparatives set på 18 antivirusprogrammer i løbet af 2018, og vurderer dem ud fra en række kriterier.

Det har resulteret i en række priser til nogle af de selskaber, som har klaret sig særligt godt i testen.

Læs også: “Der er stadig en stor misforståelse om, at du er sikker, hvis blot du bruger Mac"

Organisationen lægger i sin test vægt på, at alle programmerne lever op til en minimumstandard for, hvad man kunne forvente.

I toppen over de bedste produkter, som AV Comparatives har set på i løbet af 2018, finder vi dog tjekkiske Avast, der altså har leveret det bedste produkt, overordnet set.

Programmet får dermed den højeste score inden for de områder, som testen har set på.

Det har blandt andet været bedst til at beskytte mod malware, haft den mindste invirkning på systemet og været bedst til at fjerne eksisterende malware.

Bedst til at beskytte mod malware

Ser man udelukkende på, hvilke programmer der er bedst til at holde malware ude af computeren, så må Avast kæmpe om førstepladsen med AVG efterfulgt af rumænske Bitdefender og tyske Avira.

Læs også: Endnu et land advarer mod Kaspersky Lab: Mistænkes (igen) for russisk spionage

Desuden får Bitdefender prisen for årets mest enestående produkt. En titel som organisationen giver til selskabet, fordi produktet har klaret sig særligt godt i AV Comparatives test, men altså uden at løbe med prisen som årets bedste.

Mens testen fremhæver en hel del vindere af priser inden for en række forskellige kategorier, så bliver store antivirus-selskaber som McAfee og Symantec forbigået i testen, mens Bitdefender løber med det største antal priser.

De 18 leverandører der er blevet testet er: Avast, AVG, Avira, Bitdefender, BullGuard, Emsisoft, ESET, F-Secure, K7, Kaspersky Lab, McAfee, Microsoft, Panda, Quick Heal, Symantec, Tencent, Trend Micro, og Vipre.

Her finder du hele testen fra AV Comparatives.

Læs også:

Ny-opdaget malware blokerer programmer som forsøger at slette den: Særligt windows 10 er ramt

Januar er højsæson for danske malware-angreb: Særligt Android-brugere er udsat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere