Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Her er de største GDPR-syndere: Danske kommuner og telebranchen har flest brud på persondataloven

En opgørelse fra Datatilsynet viser, at der er to grupper der står i spidsen, når det kommer til flest indberetninger om brud på GDPR siden 25. maj.

De danske kommuner og telebranchen er de to sektorer, der generelt har haft flest indberetninger til Datatilsynet for brud på GDPR.

Det viser en opgørelse fra Datatilsynet, der netop er blevet udgivet.

De to sektorer er ansvarlig for henholdsvis 705 og 340 af de i alt 2.780 indberetninger som Datatilsynet har modtaget siden 25. maj.

Blandt de private virksomheder er det altså tele-virksomhederne, der hyppigst må skrive til Datatilsynet med dårligt nyt om brud på GDPR.

Men tallet kan være noget højere end de 340 indberetninger, Datatilsynet har modtaget i 2018.

Læs også: Datatilsynet advarer: Denne simple mail-funktion er skyld i hver sjette danske GDPR-brud

“Anmeldelser fra dataansvarlige på området for behandlinger af personoplysninger, der er foregået som led i udbud af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, særligt telesektoren, nu primært tilgår Erhvervsstyrelsen,” skriver Datatilsynet i opgørelsen.

Derfor noterer tilsynet sig også, at antallet af indberetninger fra virksomhederne var noget større i den første del af perioden.

Måske mindre overraskende er det de danske advokater, der er bedst til at overholde GDPR-lovgivningen. I hvert fald er advokat- og revisionvirksomhederne kun ansvarlig for 36 indberetninger siden 25. maj.

Kommunerne tager føretrøjen

Mens kommunerne ligger sig i front blandt de offentlige institutioner, så er det styrelser, der følger efter med flest indberetninger om GDPR-brud.

Kommunerne er dermed ansvarlige for mere end halvdelen af alle de indberetninger der er kommet fra det offentlige siden 25. maj.

Læs også: Faxe Kommune står for knap 10 procent af alle de danske kommuners GDPR-indberetninger: Men det er ikke et udtryk for dårlig it-sikkerhed, siger DPO Dorit Hemmingsen

Det betyder samtidigt, at de danske kommuner sammenlagt står for mere end hver fjerde indberetning til Datatilsynet.

Datatilsynet fortæller desuden, at man i slutningen af 2018 så en tendens til en lille overvægt af antallet af indberetninger der kommer fra det offentlige, hvor det ellers tidligere var de private virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere