Artikel top billede

Minister søger om flere millioner: Prisen på forsinket it-system til ejendomsvurderinger stiger yderligere

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) beder om flere penge til det stærkt forsinkede it-system til ejendomsvurderinger, hvis budget forlængst er sprunget.

Det bliver væsentligt dyrere at udvikle og drive det nye it-system til ejendomsvurderinger end først beregnet, viser et aktstykke, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) i fjor sendte til Folketingets Finansudvalg, skriver Politiken.

Aktstykket - som du finder her - har været holdt hemmeligt indtil 20. december 2018.

Her skriver skatteministeren, at det ‘har vist sig’, at ‘omfanget af og kompleksiteten i dette arbejde’ med at tilpasse Skats eksisterende systemer til at kunne integreres med det nye vurderingssystem har været ‘væsentligt undervurderet’.

“Der forventes en væsentlig ændring af omkostningerne til udviklingen af ejendomssystemet, samt at tidsplanen ændres,” lyder det fra ministeren.

Han anmoder i aktstykket om yderligere 81,7 millioner kroner til projektet.

Ejendomsvurderingssystemet er blevet udskudt flere gange og ventes nu først klar engang i 2020.

Prisen er ligeledes blevet kraftigt forhøjet flere gange.

I november meddelte Skatteministeriet således, at prisen dvar steget med 259 millioner kroner i forhold til den foregående beregning.

Det fik da prisen til at stige til sammenlagt knap 1,1 miliarder kroner. Men den endelige pris kan sagtens vise sig at blive endnu højere.

Det kan du læse mere om her: Prisen på forsinket it-system bag ejendomsvurderinger runder en milliard kroner.

Udrulningen af de nye ejendomsvurdering kommer nu til at ske i flere etaper.

I 2019 bliver der alene udsendt vejledende vurdering, mens de juridisk bindende vurderinger først vil komme i midten 2020.

Herefter udsendes der erhvervsvurderinger.

De nye ejendomsvurderinger har været i støbeskeen siden 2013.

Her blev det tidligere ejendomsvurderingssystem suspenderet på grund af store unøjagtigheder i vurderingerne.

Det betyder, at det fortsat er boligpriser fra 2011, der ligger til for ejendomsskattens beskatningsgrundlag.

Arbejdet med det nye vurderingssystem gik i gang i 2013, men er blevet ramt af flere forsinkelser siden.

Senest blev vurderingerne udskudt til april 2019, men dem kan landets boligejere altså først få fat i de jurdisk bindende vurdering i juli 2020.

Læs også: Gigantisk it-udskiftning på vej i Skat: Vitale it-systemer er dybt forældede, slidte og præget af kompliceret knopskydning

Læs også:

Statens It-råd har i fire år forgæves efterlyst budget og tidsplan fra problemfyldt og milliard-dyrt offentligt it-projekt

Forsinket it-projekt udskyder danskernes nye ejendomsvurderinger med et år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere