Artikel top billede

Professor Jesper Buus Nielsen bliver leder for Aarhus Universitets spritnye blockchain-center.

Aarhus Universitet åbner ambitiøst blockchain-center - Lars Seier-fond bakker op med millionbeløb

En nystartet fond med Lars Seier Christensen i spidsen poster 50 millioner kroner i fri blockchain-forskning.

1. februar 2019 åbner Aarhus Universitet dørene for en ny forskningsenhed, Concordium Research Center, som med midler fra den Lars Seier-ledede fond, Concordium Foundation, skal dykke ned i blockchain-teknologien og dennes potentiale.

Blockchain-teknologien har potentiale til at lave fundamentalt om på blandt andet valutasystemer, ophavsret og valgsystemer, lyder det fra universitetet i en pressemeddelelse.

Her oplyser universitetet, at centeret blandt andet vil sigte efter at løse de problemer som følger med teknologien som hidtil har døjet med blandt andet manglende gennemsigtighed, sikkerhed og anvendelse.

"Vores mål er at samle erfaringer fra tidligere generationer af blockchains, sammenholde det med den forskning, vi har bedrevet her på instituttet de seneste ti år - og på den baggrund skabe ny viden om teknologien,” siger professor Jesper Buus Nielsen, Concordium Blockchain Research Centers nybagte leder, ifølge en pressemeddelelse.

Den nye forskningsenhed vil udvide AU's satsning indenfor it, hvor der senest i 2017 blev etableret et nyt it-udviklingscenter.

”Det nye center bliver en stærk del af Aarhus Universitets omfattende digitaliseringssatsning og vil sammen med Center for Digitalisering, Big Data og Dataanalyse, som vi etablerede i 2017, give dansk it-forskning og -uddannelse et vigtigt boost,” siger AU-dekan på Science and Technology, Niels Chr. Nielsen.

Læs også: Saxo Bank-milliardæren Lars Seier vil ruske op i finansbranchen med stor blockchain-satsning: "Vi kan ikke forvente, at myndighederne siger ‘kør I bare løs drenge, så skal vi nok blande os uden om'"

Støtter med 10 millioner kroner om året

Bag AU’s nye satsning er midler fra Concordia, en nyligt opstartet non-profit fond med rigmanden Lars Seier Christensen i spidsen.

”Concordium Foundation støtter Concordium Blockchain Research Center med 50 millioner over de næste fem år til fri forskning i teknologien. Vores forhåbning er, at forskningen på sigt kan bidrage til, at både det private erhvervsliv og den offentlige administration kan anvende blockchain-teknologien sikkert og effektiv til forskellige typer af transaktioner,” siger Lars Seier Christensen, formand for Concordium Foundation, ifølge en pressemeddelelse.

Fonden vil støtte centret med 10 millioner årligt i de første fem år af centrets levetid. Det rækker blandt andet til at finansiere fire ph.d.-studerende og fire postdocs, lyder det.

”Det her er fri forskning, og alle vores resultater vil blive gjort offentligt tilgængelige. Vi ser et stort uindfriet potentiale i blockchain-teknologien, og vi håber at kunne bidrage til, at den vil blive anvendt mere og bedre i samfundet i fremtiden. Derfor er vi meget taknemmelige for den støtte til fri forskning, vi nu har fået fra Concordium Foundation,” siger Jesper Buus Nielsen ifølge pressemeddelelsen.

I efteråret 2018 blev det offentiggjort, at Lars Seier Christensen Christensen har investeret et tre-cifret millionbeløb i et blockchain-netværk af samme navn, Concordium. En kryptovaluta som, modsat de nuværende alternativer, vil sikre at transaktionerne ikke er anonyme.

Læs også: Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen klar med nyt kæmpeprojekt: Satser formue på Concordium




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere