Artikel top billede

Helt ny it-sikkerhedsuddannelse sender de første ombejlede talenter på jobmarkedet: Men du skal være hurtigt, hvis du vil negle dem

Københavns Erhvervakademi KEA kan nu lukke de første med en professionsbachelor i it-sikkerhed ud til erhvervslivet. Og jobsøgningen bliver kort for de nyuddannede, lyder det fra erhvervslivet.

For to år siden begyndte de første studerende på it-sikkerhedsuddannelse på erhvervsakademiet KEA i København.

Det betyder, at de første sikkerheds-dimittender nu kan træde ud i dansk erhvervsliv og hjælpe virksomheder med at holde DDoS- og Ransomware-angreb på afstand.

Men du skal være hurtig, hvis du vil have fat i en af de nyslåede sikkerhedsuddannede. De første har nemelig allerede fået job.

“Branchen skriger på nye ressourcer og nye kræfter, og dimittenderne fra KEA er et sundt og godt tilskud, så jeg forventer, at de får job med det samme. Med uddannelsens blanding af teori og praksis kan dimittenderne indgå i mange arbejdsmæssige sammenhænge og bidrage til IT-sikkerheds community’et i Danmark,” lyder det fra Jan Olaf Olsen, der er it-sikkerhedsansvarlig hos Rambøll i en pressmeddelelse.

Læs også: Han uddanner fremtidens danske it-sikkerhedsfolk: "Der er jo et betydeligt rekrutteringsproblem i denne branche"

Et mere sikkert samfund

Også på KEA kan man mærke, at der er efterspørgsel efter de unge med den nye sikkerhedstitel.

“Hensigten med at skabe uddannelsen i IT-sikkerhed på KEA var at bidrage til, at fremtidens digitale samfund bliver mere sikkert, og at sikre virksomhederne hårdt tiltrængt arbejdskraft. Lidt populært kan man sige, at vi forsøger at sikre fremtiden – både for de, der vil have en uddannelse indenfor dette felt og for IT industrien” siger uddannelseschef på KEA Digital, Jesper Nordentoft, i meddelelsen.

Uddannelsen har ifølge KEA givet de studerende praktiske færdigheder, som skal hjælpe med at beskytte danske virksomheder mod it-kriminelle.

Læs også: Indsigt: Tre vigtige pointer om it-branchens store rekrutteringsproblem - derfor er det så svært at skaffe it-sikkerhedsfolk

Ifølge formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen, så betyder den hurtige udviklingen i trusselsbilledet, at der vil være stort behov for de nyuddannede i alle kroge af samfundet.

“Disse nye dimittender kan hjælpe med at få sat fokus på behovene i samfundet, i driftsorganisationer og hos deres kommende arbejdsgivere og samtidig hjælpe med at løfte opgaven.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere