Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Endnu et land dropper momsfritagelse på kinesiske varer / Aarhus indleder samarbejder med Airbnb / Rekordmange tjekkede sundhedsdata i december

Endnu et land dropper momsfritagelse på kinesiske varer. Aarhus indleder samarbejder med Airbnb. Rekordmange tjekkede sundhedsdata i december. Apple Pay udvider antallet af betalingssamarbejder. Danmark for sit første officielle e-landshold.

Godmorgen her fra Computerworld. her får du torsdagens morgen-briefing med overblikket over dagens it-nyheder.

Endnu et land dropper momsfritagelse på kinesiske varer

Først kom Sverige dernæst Norge, og nu har Østrig også valgt at droppe den momsfritagelse landet hidtil har haft på varer sendt fra 3. verdenslande.

Momsfritagelsen betyder, at Kina betragtes som et 3. verdensland og undgår dermed at betale moms på varer sendt fra kinesiske web-butikker som eksempelvis Wish.com.

Danmark er fortsat en del af aftalen, der forpligter Postnord til at levere pakker sendt fra Kina til bare 6,5 kroner.

Den danske regering har dog tilkendegivet, at man også ønsker at droppe postsamarbejdet, men det er altså ikke sket endnu.

“Vi undrer og ærgrer os i FDIH Foreningen for Dansk Internethandel (red.) over, at den danske regering ikke fulgte først Sveriges, siden Norges og nu Østrigs eksempel. Det er unfair konkurrence, når danske virksomheder betaler fuld moms af alle varer, mens de asiatiske netbutikker undgår momsen med alle mulige krumspring, og der er ingen grund til at afvente EU,” lyder det fra public affairs chef hos FDIH, Henrik Theil, til foreningens egen hjemmeside.

Aarhus indleder samarbejder med Airbnb

Mens man i mange europæiske storbyer forbyder og sætter begrænsninger for den digitale udlejningstjeneste Airbnb, så har Aarhus Kommune valgt den modsatte strategi.

Her har man i stedet valgt at samarbejde med den digitale platform, hvor private kan leje sit hjem ud til andre.

Det skriver DR.

Det betyder, at man fremover vil sidestille Airbnb med hoteller og andre udlejere i byen.

"Nu kan vi begynde at få mere viden om de gæster, og vi kommer til at kunne hjælpe Airbnb i deres markedsføring af Aarhus som destination med de rigtige billeder og mange af de kommunikationsplatforme, vi har adgang til," siger turistchef i Visit Aarhus, Peer H. Kristensen, til DR.

Der er ifølge DR 1,4 millioner overnattende turister i Aarhus erhvert år, og derudover står Airbnb for at etablere overnatning for yderligere 200.000 turister.

Rekordmange tjekkede sundhedsdata i december

100 millioner gange har patienter og sundhedspersonale på landets sygehuse og lægeklinikker tjekket danskerne sundhedsdata på sundhed.dk, appen Medicinkortet og sudnhedspersonalets it-systemer i løbet af december.

Det viser tal fra Den Nationale Serviceplatform (NSP), som Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for ar drive.

“Brugen af Den Nationale Serviceplatform lå på omkring tre millioner transaktioner (datakald) pr måned i starten i 2013. Men det er vokset markant i takt med, at sundhedsvæsenet er blevet stadig mere digitalt," siger Gitte Nørgaard Aidt, der står i spidsen for NSP-teamet i Sundhedsdatastyrelsen til en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vores seneste opgørelse viser, at vi i december nåede op på mere end 100 millioner transaktioner, hvilket svarer til, at der i gennemsnit sker over 2.000 transaktioner i minuttet. Det siger en hel del om platformens betydning og cementerer dens position som et af landets 10 mest centrale kritiske systemer på tværs af stat, regioner og kommuner.“

Apple Pay udvider antallet af betalingssamarbejder

De amerikanske forbrugere kan nu betale med Apples betalingsmodel Apple Pay endnu flere steder.

IPhone-producenten har nemlig udvidet sit samarbejde med antallet af butikker, hvor man kan betale med Apple Pay til blandt andre supermarkedskæde Target og fastfoodkæden Taco Bell.

Det skriver mediet The Information.

Dermed kan man nu betale med Apple Pay i 74 af de 100 største forhandlere i USA, der altså nu acceptere Apples betalingsmetode.

Det er dog et noget sløvt marked for Apple. Ifølge The Information har amerikanerne nemlig ikke taget imod mulighed for at betale med mobilen i samme omfang som andre lande.

Danmark får sit første officielle e-landshold

Ingen kan efterhånden være i tvivl om, at e-sport er blevet kæmpestort, og kan tiltrække tusindvis af publikum til de store finaler i Danmark.

Derfor opretter DBU nu også Danmarks første e-fodboldlandshold, der skal repræsentere Danmark på den digitale grønsvær.

Det skriver DBU i en pressemeddlelse.

"Interessen for e-sport er kæmpe blandt børn og unge, og et spil som FIFA er for længst blevet en konkurrencesport. Derfor lancerer vi nu Danmarks første e-landshold, som skal forsvare Danmarks ære internationalt," lyder det fra Kenneth Reeh, der er konstitueret administrerende direktør i DBU ifølge pressemeddelelsen.

"Samtidig har vores lokalunioner planer om en masse aktiviteter, hvor e-sport kan bidrage til nye medlemmer og udvikling af vores fodboldklubber.”

Det nye landshold skal allerede i kamp mod vores svenske naboer 2. februar.

Det er en FIFA-turnering for fire af de nordiske lande nemlig Findland, Sverige, Danmark og Norge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere