Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dansk webshop ramt af hackerangreb – igen / Bestseller-ejer investerer i dansk it-virksomhed / UK investerer millioner i mikro-robotter

Dansk webshop ramt af hackerangreb – igen. Bestseller-ejer investerer i dansk it-virksomhed. UK investerer millioner i mikro-robotter. Hackere overtager printere og Chrome Cast for at promovere svensk youtuber. Netflix fjerner episode af satire-show efter pres fra Saudi-Arabien.

Godmorgen her fra Computerworld. Her får du ugens sidste morgen-briefing med overblikket over dagens it-nyheder.

Dansk webshop ramt af hackerangreb – igen

Den danske isenkram butik Bahne er torsdag aften blevet ramt af et hackerangreb på sin webshop Bahne.dk.

Det skriver Ekstra Bladet.

Selskabet mistænker, at hackerne har fået adgang til 473 kunders betalingsoplysninger. De berørte kunder er ved at blive kontaktet på mail af Bahne.

Det er ikke første gang at Bahne.dk bliver offer for it-kriminelle. Allerede i slutningen af november, i forbindelse med Black Friday, opdagede butikskæden, at hackere havde haft adgang til flere af kundernes betalingsoplysninger.

”Vi er blevet anbefalet, at så længe vi ikke ved noget, så lukker vi butikken på nettet. Det er sikkerhed frem for omsætning. Jeg vil være 110 procent sikker på, at det er sikkert at handle, før vi går i luften igen. Ikke et sekund før,” siger den administrerende direktør til Ekstra Bladet.

Bahne oplyser at man vil anmelde sagen til Datatilsynet fredag.

Bestseller-ejer investerer i dansk it-virksomhed

Den danske rigmand Anders Holch Povlsen, der står bag bestseller-koncernen, har investeret i den lille aarhusianske it-virkomhed Plandisc.

Det skriver Børsen.

I følge erhvervsavisen er der tale om et mindre millionbeløb, som den jyske rigmand har investeret i selskabet.

"Plandisc har haft en fin udvikling det seneste år, hvorfor det har været naturligt for parterne at fortsætte det gode samarbejde helt i tråd med den plan, der er lagt for virksomheden," skriver Lise Kaae, der er direktør i Bestsellers investeringsselskab, Heartland, til Børsen.

Plandisc har udviklet et planlægningsværktøj til virksomheder og institutioner, som kan bruges til at give overblik over tilbagevendende begivenheder i løbet af året.

UK investerer millioner i mikro-robotter

Den britiske regering har investeret mere end 250 millioner kroner i at udvikle såkaldte mikro-robotter.

Det skriver The Guardian.

De små hjælpere skal assistere de ansatte ved forskellige typer vejarbejde med at komme ind på farlige og utilgængelige områder.

De mange millioner skal fordeles ud over 15 forskellige projekter, der blandt andet skal lette arbejdet med at udbedre landets rørsystemer.

Mikro-robotterne skal være omkring én centimeter lang, og kommer til at mindske generne ved vejarbejde, fordi de ikke behøver at grave hele vejen op for at lave mindre reperationer.

Hackere overtager printere og Chrome Cast for at promovere svensk youtuber

To hackere er tilsyneladende gået sammen for at promovere den svenske YouTube-stjerne PewDiePie eller Felix Kjellbjergs YouTube kanal.

Det skriver The Verge.

Gennem en sårbarhed i flere routeres indstillinger, har hackerne haft mulighed for at vise et billede på ofrenes tv-skærme, der opfordrede til at abonnere på PewDiePie’s YouTube kanal.

Ifølge det amerikanske medie, er det lykkedes hackerne at få adgang til omkring 3.000 enheder.

Det er dog ikke første gang, at hackere forsøger sig med alternativ markedsføring for den svenske youtuber.

I november blev adskillige printere hacket verden over, og printede også et billede, der opfodrede til at abonnere på Kjellbjergs YouTube kanal.

Netflix fjerner episode af satire-show efter pres fra Saudi-Arabien

Den amerikanske streaming mastodont Netflix har valgt at fjerne en episode af et satire-show, efter klager fra det Saudiarabiske kongedømme.

Det skriver TV 2.

Det er en bestemt joke i episoden på Netflix, der har skabt kritik fra kongedømmet, som mener, at den krænker landets lov om cyberkriminalitet.

Komikeren Hasan Minhaj langer i episoden ud efter det saudiske kongedømme efter mordet på den regimekritiske journalist Jamal Khashoggi, og det er faldet den Saudiarabiske kronprins så meget for brystet, at Netflix nu trækker afsnittet af satireserien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere