Artikel top billede

(Foto: Formpipe)

Formpipe lander ordre til 65 millioner kroner hos Landbrugsstyrelsen

Formpipe lander fireårig aftale til op mod 65 millioner kroner hos Landbrugsstyrelsen, der er en af Danmarks største offentlige it-arbejdspladser.

Danske Formpipe skal over de kommende fire år levere konsulentydelser til en af Danmarks største offentlige it-arbejdspladser, Landbrugsstyrelsen.

Selskabet har nemlig vundet udbuddet om ordren om at levere “konsulentydelser til parameteropsætning og supportstøtte mv. i rammesystemet CAP-TAS,” som det hedder.

Kontrakten rækker over fire år og har en samlet værdi på op til 65 millioner kroner.

Formpipe kender opgaven udmærket, da selskabet også i de senere år har haft den. Der er således tale om en forlængelse.

“Igennem en årrække har Formpipe udviklet og leveret kernesystemet, som udgør en ot-mæssig hjørnesten i Landbrugsstyrelsens meget effektive administration og udbetaling af EU-tilskud til danske landmænd, hvor automatiseringen og rettidigheden er helt i top i EU," lyder det fra selskabet.

"Formpipe og Landbrugsstyrelsen forsætter nu det tætte samarbejde med at øge digitaliseringen i Landbrugsstyrelsens tilskudsarbejde,” hedder det.

Landbrugsstyrelsen gik i fjor i gang med en meget ambitiøs it-plan, som du kan læse mere om her: Kæmpe it-satsning i Landbrugsstyrelsen: Nye it-projekter for 90 millioner - skal bruge mange nye medarbejdere.

En af Landbrugsstyrelsens centrale opgaver er at flytte penge fra EU og ud til landbrugs-erhvervet, hvilket er en opgave, som i dag altid foregår digitalt - og som kræver ret omfattende automatisering, så sagsbehandlingstiderne bliver så korte som mulig.

Opgaven består i at levere bistand over en bred kam til it-området - herunder gennemførelse af større projekter, løbende tilpasning, opgraderinger og vedligeholdelse af CAPTAS, systemsupport og drift af administrationssystemerne, har Landbrugsstyrelsen tidligere meddelt.

Du kan læse mere om ordrens indhold her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere