Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Dansk kommune får stjålet computer med fortrolige oplysninger om 20.000 borgere

Et regneark med personnumre og andre stærkt fortrolige oplysninger på danske borgere er endt i hænderne på kriminelle.

I Gladsaxe Kommune er fortrolige oplysninger om knap 20.000 borgere endt i hænderne på kriminelle.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det skete, da fire bærbare computere i sidste uge blev stjålet fra et kontor på rådhuset.

På en af computerne lå der ifølge kommunen et regneark med fortrolige oplysninger på cirka 20.000 borgere.

Regnearket bestod blandt andet af personlige baggrundsoplysninger som eksempelvis personnummer, navne og adresser samt information om ydelser.

Regnearket skulle bruges i forbindelse med en rutinemæssig halvårlig kontrol, der skal sikre, at den økonomiske afregning mellem Gladsaxe Kommune og andre kommuner er korrekt.

Læs også: Åbent spørgsmål til Datatilsynet: Skal bødeblokken veje tungere end hjælpen til virksomhederne?

Menneskelige fejl

Gladsaxe Kommune oplyser, at fadæsen skyldes en menneskelig fejl, hvor en medarbejder i modstrid med datasikkerhedsreglerne og kommunens retsningslinjer havde gemt filen lokalt på sin computer.

”Der er tale om et uheldigt sammentræf af et tyveri og en fejl begået af en enkelt medarbejder," siger Gladsaxes kommunaldirektør, Bo Rasmussen, ifølge pressemeddelelsen.

"Jeg er rigtig ærgerlig over, at det her kunne ske. Det er vanskeligt at gardere sig helt mod tyveri og menneskelige fejl. Men vi har de seneste måneder gjort en massiv indsats for at oplyse vores ledere og medarbejdere om, hvordan de håndterer fortrolige oplysninger på en sikker måde ifølge de nye datasikkerhedsregler. Og så sker det her alligevel. Det er ikke godt nok,” siger han.

Skærper sikkerheden

Kommunaldirektøren oplyser desuden i pressemeddelelsen, at kommunen nu vil skærpe sikkerheden yderligere.

Det vil dels ske ved at indskærpe sikkerhedsreglerne overfor de kommunale medarbejdere, men også ved at undersøge muligheden for at kryptere data på kommunens computere.

De berørte borgere er ifølge kommunen blevet orienteret via brev, og derudover er tyveriet blevet meldt til både politiet og Datatilsynet.

Der er lige knap 70.000 indbyggere i Gladsaxe Kommune, der ligger nord for København.

Læs også: Kriminelle står kun bag halvdelen af alle datalæk: Dine medarbejdere og egne systemer er de store syndere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere