Artikel top billede

Sådan vil hollandsk politi benytte selvkørende biler: Kriminelle bliver kørt direkte til politistationen

Hollandsk politi beskriver, hvordan smart-biler og selvkørende fartøjer kan benyttes af ordensmagten.

Fremtidsscenariet som det hollandske politis CIO, Hans Schönfeld, forestiller sig er enkelt:

Forestil dig at du på vejen hjem fra arbejde opdager, at din P-plads er tom – nogen har stjålet din Tesla (eller en tilsvarende fancy selvkørende bil). Du ringer til politiet, og giver dem samtykke til en såkaldt ’takeover’.

Derefter sætter din bil kurs mod den nærmeste politistation.

Den mest interessante detalje her er, at hvis biltyven befinder sig i bilen, vil han forblive spærret inde i bilen indtil politiet kan anholde ham.

Det er blandt flere at de forsøg, som det hollandske politi undersøger i deres granskning af, hvordan selvkørende biler kan udnyttes til at forhindre kriminalitet. Det skriver The Next Web.

”Vi har undersøgt hvorvidt vi kan få selvkørende biler til at stoppe eller køre til en bestemt lokation”, fortæller Schönfeld og fortsætter: ”Og konklusionen er: at det kan vi sandsynligvis”.

Læs også: Danmarks cyber-politi råber vagt i gevær: Du skal fortælle, når du bliver hacket

”Vi har forsøgt os med flere biltyper; Tesla, Audi, Mercedes og Toyota,” forklarer han.

” Vi har haft et samarbejde med de bilfabrikanter fordi denne type undersøgelse er værdifuld for dem. Hvis vi kan hacke os ind i de biler, så kan andre også”.

Fordele og ulemper ved forbundne biler

Schönfeld vurderer, at der vil gå op til ti år, før selvkørende biler bliver tilgængelige i Holland, men han forventer at forbundne biler med internetforbindelse vil blive mainstream inden da.

I takt med at IoT-biler vinder frem, vil de kunne kommunikere med smart-udstyr omkring dem såsom intelligent vejbelysning og trafiklys.

Han ser også fordele i, hvordan de forbundne biler også vil vide noget om passagererne ombord.

”Lad os forestille os, at du har været ude for en ulykke. Det er nat, det er mørkt og du er kørt ind i grøften. Din bil vil være i stand til at vide at du har været ude for et uheld ved at monitorere bilens G-påvirkning. Den vil være i stand til at ringe efter en ambulance, fortælle hvor uheldet er sket og hvem der er føreren på bilen ud fra sædernes vægtsensorer”.

Han forestiller sig dog også hvordan selvkørende vil kunne misbruges. Eksempelvis kunne en selvkørende biler fyldes op med sprængstoffer og fungere som et målsøgende missil.

” Når vi alle benytter selvkørende biler, får vi behov for at have systemer som kan genkende biler uden passagerer ombord, særligt i befærdede områder”, advarer Hans Schönfeld.

Se også: It-politi: EU-persondataforordningen vil blokere for vores vigtigste efterforskningsværktøj




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.