Artikel top billede

Oracle Danmarks omsætning styrtdykker - licenssalg faldet med 62 procent på blot et år

Oracles danske omsætning er på et år dykket med 25 procent, viser selskabet netop offentliggjorte regnskab. Både licens- og hardware-salget styrtdykker.

Oracle har i de seneste år været godt i gang med at omstille forretningen fra den klassiske og stærkt lukrative licens-forretning til den nye cloudverden, og omstillingen rammer nu selskabets omsætning for stor kraft.

Alene i løbet af det seneste år er Oracles danske omsætning således faldet hele 25 procent, viser selskabets netop offentliggjorte regnskab, som du finder her.

Heraf fremgår det, at Oracle Danmarks omsætning i 2017/18 lander på 292,2 millioner kroner. For forrige regnskabsår landede omsætningen på 389,7 millioner kroner.

Også selskabet indtjening før skat og afskrivninger er faldet markant - nemlig til nu blot 2,1 millioner kroner. Sidste år var indtjeningen her 17,3 millioner kroner. Det svarer til et markant fald på 86,7 procent.

Licens-salget styrtdykker

Det fremgår af regnskabet, at omsætningen er faldet inden for både konsulentforretningen og selskabets produktsalg.

Omsætningen på konsulentforrentingen er faldet med 26,2 procent, mens den på produkt-salget er faldet med 24,9 procent.

“Den største bidragyder til nedgangen i produktsalget er en nedgang på 74 procent i hardware-salget,” lyder det fra Oracle.

Det fremgår da også, at hardware-salget på det danske marked er faldet fra 73,7 millioner kroner i fjor til nu blot 19,3 millioner kroner.

Licens-salget er i samme periode faldet med hele 62 procent til nu 99,9 millioner kroner.

Bundlinie steget

Men omsætningen på de klassiske områder falder kraftigt, står det bedre til med selskabets bundlinie.

Netto-indtjeningen er nemlig steget fra 2,1 millioner kroner i fjor til nu 4,4 millioner kroner.

Oracle har i Danmark et par hundrede medarbejdere. Computerworld udarbejde fornylig en survey, der viste, at gennemsnitslønnen i Oracle Danmark ligger i den ganske pæne ende.

Det kan du læse mere om her: Løn i den danske it-branche: Microsoft, Oracle og Dell er helt i toppen på lønnen - så meget tjener de ansatte i gennemsnit.

Selskabets danske direktør, nordmanden Ingrid Mjøen, har tidligere fortalt Computerworld om Oracles omstilling fra salg af softwarelicenser til salg af cloud-baserede ydelser, som nu udgør 16 procent af den samlede, globale forretning.

Det kan du læse mere om her: Oracle-boss om sin største udfordring efter et år som chef i Danmark: "Alle tror, vi er en databasevirksomhed – Oracles cloud-løsning er den bedst bevarede hemmelighed i markedet"

Læs også:

Er Oracle presset? Ændrer pludselig regnskabspraksis for cloud-forretningen

Oracle Danmark har taget drastiske midler i brug: Straffer sig selv med dummebøder, hvis selskabet fejler overfor kunderne.

Oracle: Slut med ond cirkel af uforudsigelige kæmpe-opdateringer til vores systemer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere