Artikel top billede

Peter Møller Kristensen er ny dansk topchef for HP. Han har mange års erfaring fra selvsamme virksomhed og har desuden tidligere været landechef for Acer.
Foto: HP (Foto: HP)

HP Inc i Danmark skifter ud i toppen: Veteran bliver ny dansk topchef

Hardware-sværvægteren HP rokerer på ledelsesgangen. Tiden som dansk topchef er slut for Thomas Persson, der bliver byttet ud med veteran fra egne rækker.

Fra på torsdag sætter en ny mand sig i stolen på direktørkontoret hos HP Inc. i Allerød nord for København.

Helt ny er han dog ikke.

Virksomheden er valgt at bytte ud i det øverste ledelseslag og siger dermed farvel til Thomas Persson, og byder i stedet velkommen til den tidligere Acer-direktør og HP-veteran, Peter Møller Kristensen.

Det oplyser HP til Computerworld via en pressemeddelse.

Peter Kristensen kommer fra en anden topstilling hos HP, og han er glad for den nye rolle, som han altså indtager fra 1. november.

“Jeg er stolt og ydmyg over at skulle stå i spidsen for en virksomhed, hvor der foregår så meget innovation og udvikling," udtaler han i pressemeddelelsen.

HP oplyser, at hans opgave bliver at fortsætte væksten inden for virksomhedens tre primære forretningsområder: pc'er, print og 3D-print.

“Det er en meget spændende periode at stå i spidsen for det bedste team i branchen, og jeg glæder mig til at sætte endnu mere gang i vores vækst i tæt samarbejde med vores kunder og partnere," udtaler Peter Møller Kristensen videre.

Læs mere her: Peter Kristensen: Derfor valgte jeg at gå fra Acer

Exit Persson

Med indsættelsen af Peter Møller Kristensen ligner det et exit for Thomas Persson, men sådan er det dog ikke helt.

Den nu afgående administrerende direktør hos virksomheden har været den øverste leder af den danske afdeling i lidt mere end tre år, men hans afgang er det heller ikke et endeligt farvel til HP.

Selskabet oplyser, at han fortsætter i HP, men fremadrettet skal bestride en stilling med fokus på at udvikle HP's printforretning på et regionalt plan.

Thomas Persson har samlet set været i virksomheden i næsten 23 år.

Han blev direktør for HP Inc for næsten præcist tre år siden, nemlig 1. november 2015.

Det kan du læse mere om her: HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark.

Læs mere om ham her:

Dansk HP-direktør efter opsplitning: Her er HP's fremtidsplan i Danmark

HP-computere overvåger i al hemmelighed din pc-brug - sender data tilbage til HP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer