Hvad er mikrobetalinger
I dag er nettet gratis. Artikler og jokes, vejrudsigter og software-opdateringer - al mulig information og mange former for tjenester står til rådighed uden betaling.
Det er der mange, der vil lave om på. Der forskes på højtryk i at få brugeren til at betale et lille beløb for at læse eksempelvis en vejrudsigt. Det forventes, at mikrobetalinger i fremtiden bliver en del af den almindelige e-handel.
Betaling af små beløb kan praktisk set ikke lade sig gøre ved brug af kortbetalinger, da bankgebyret for en enkelt kortbetaling typisk vil være større end det beløb, som en softwareopdatering eller en joke vil koste. Betaling af små beløb uden brug af betalingskort kaldes for mikrobetaling.
Definitionen af, hvor høj en mikrobetaling må være, kan variere. Det afhænger nemlig af, hvad den enkelte person anser som for højt, og hvilket produkt der skal købes. Det virker for eksempel ikke rimeligt for slutbrugerne, at det skal koste lige meget at slå et ord op i dansk retskrivningsordbog som at få adgang til et bestemt site en hel dag. I USA anser de fleste, at en mikrobetaling bør være på omkring 50 cents for en længere artikel, mens vi i Danmark højst vil betale 25 øre. Begrebet nanobetaling anvendes af nogle til at betegne beløb, der er meget mindre end mikrobetalinger - eksempelvis 1 øre.
I sidste uge kom det frem, at Unibank barsler med et dansk koncept for mikrobetalinger, hvor kunder skal betale minimum 50 øre for hvert produkt eller tjeneste. Dette mener mange er et for højt beløb til at man kan kalde det for mikrobetaling. Derudover vil Unibank tage et gebyr på mindst 25 øre pr. produkt eller tjeneste, som forretningen eller indholdsleverandøren selv skal betale.
Teknologien bag mikrobetalinger er stadig under udvikling, og der arbejdes på forskellige modeller for betaling. Unibank arbejder sammen med det danske firma Micropay Systems, og det er det første danske initiativ til at lave et koncept for mikrobetalinger. Det er Micropay Systems, som har udviklet konceptet, der stadig kun er på papir. Kun hvis Unibank og kompagni kan skaffe nok interesserede, vil systemet blive implementeret. Desværre har vi ikke kunne få lov til at få de tekniske deltaljer omkring systemet, og derfor vil vi i stedet for kigge nærmere på IBM's system, kaldet Newgenpay Micropayments.
Teknologi
Taxameter eller parkometer
Systemer til mikrobetaling er bygget op på én af to måder: Taxameter- eller parkometer-modellen. Vved brug af taxameter-modellen betaler man, når man har brugt for et bestemt beløb, eksempelvis 500 kroner. Taxameter-modellen indebærer, at det er forretningen, som har risikoen for tab, og derfor vil denne model ofte medføre, at det kun er registrerede og dermed godkendte personer, der kan købe varer. Ved brug af parkometer-modellen betaler man først de 500 kroner, som indsættes på en konto, hvorefter man kan bruge løs, indtil man har nået nul. I parkometer-modellen er det kunden, som bærer risikoen, og derfor lægger modellen også op til, at brugeren kan være anonym overfor forretningen. Newgenpay benytter sig af parkometer-modellen.
For de fleste modeller gælder det, at brugeren enten skal have en elektronisk tegnebog installeret på sin pc eller have en online tegnebog. Derudover skal der oprettes en konto hos udbyderen af mikrobetaling, som eksempelvis kan være en bank.
IBM's Newgenpay system er bygget op af tre softwaremoduler, et til køberen, et til forretningen og et til udbyderen af mikrobetaling, som står for at administrere kundernes konti og betalingstransaktioner. En kunde kan downloade en gratis elektronisk tegnebog for at gøre det lettere at foretage mikrobetalinger, men det er ikke obligatorisk for Windows-brugere. Derved undgår man formentlig risikoen for, at potentielle brugere synes, det er for besværligt at bruge systemet. Newgenpay systemet indeholder også mulighed for at benytte digitale signaturer.
Prisen for en artikel bliver vist på bundlinien af browseren - der hvor der normalt vises en URL. Vil man læse artiklen, så skal man blot klikke på overskriften.
Normalt vil en mikrobetalingstransaktion ved brug af Newgenpay forløbe således:
Forretningen og køberen behøves ikke at have den samme udbyder, da disse udbydere kommunikerer med hinanden gennem et netværk på samme måde som banker kommunikerer med hinanden gennem et specielt bank-netværk.
Organisationen W3C arbejder i øjeblikket med at producere en standard for mikrobetaling, og Newgenpay bygger på den foreløbige standard.
Mange forventer at mikrobetaling bliver fremtidens form for e-handel, men spørgsmålet er om slutbrugerne er villige til at betale for produkterne. Eller om internettet bliver delt op i en betalingsdel med god kvalitet og en gratis del med en dårligere kvalitet.
