Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dansk it-mand skal i fængsel / Skattestyrelsen går efter transfer-pricing / GlobalConnect- og Sitecore-ejer overvejer børsnotering / To millioner kroner til privatlivsprojekt på ITU

Dansk it-mand skal i fængsel. Skattestyrelsen går efter transfer-pricing. GlobalConnect- og Sitecore-ejer overvejer børsnotering. To millioner kroner til privatlivsprojekt på ITU. Niels Brock udvider med fokus på it. Robot-messe åbner i dag i Odense.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Dansk it-mand skal i fængsel

Den danske it-mand Henrik Slaatorn skal i fængsel i tre år og seks måneder for at have hugget ni millioner kroner fra Carlsbergfondet og Det Kongelige Danske Videnskabers Selskab, skriver TV 2

47-årige Henrik Slaatorn var i en årrække ansat som it-mand i Carlsbergfondet samt sekretariatschef i videnskabs-selskabet.

Han udnyttede disse positioner til at snuppe pengene via ‘databedrageri og dokumentfalsk,’ som det hedder.

Ifølge TV 2 vil han anke dommen til Østre Landsret.

Skattestyrelsen går efter transfer-pricing

Den ny-åbnede Skattestyrelsen går ifølge Børsen i kødet på 53 danske virksomheder - herunder flere it-virksomheder.

De får forhøjet deres skattepligtige indkomst med godt seks milliarder kroner på grund af transfer pricing-modeller, hvor de har handlet internt på tværs af landegrænser.

Avisen nævner blandt andre CA Software og Microsoft som virksomheder i søgelyset. Også Oracle har været indblandet i en stor sag om transfer pricing herhjemme.

“Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at selskaberne skatteplanlægger. Selvfølgelig gør de det, det er en udgift som så mange andre i et selskab. Der har vi så drøftelser om, hvorvidt de gør det til de rigtige priser og med de rigtige principper,” siger Skattestyrelsens direktør, Kenneth Jensen til avisen.

Læs også: Microsoft Danmark frikendes i stor skattesag om transfer pricing for flere hundrede millioner kroner.

GlobalConnect- og Sitecore-ejer overvejer børsnotering

Den svenske kapitalfond EQT Partners overvejer at gå på børsen som led i stor strategisk ombygning, skriver Bloomberg.

EQT er den største kapitalfond i Norden, og kapitalfonden ejer en lang række it-virksomheder, herunder GlobalConnext, Tia Technologie, Sitecore og Saxo Banks mobilbetalingsforretning.

Ifølge Bloombergs anonyme kilde vil EQT ikke sælge hele butikken, og der vil under alle omstændigheder ikke blive truffet en endelig beslutning om planerne før efteråret 2019.

To millioner kroner til privatlivsprojekt på ITU

IT-Universitetet har to modtaget to millioner kroner til det, som universitetet kalder for et ‘nytænkende forskningsprojekt.’

Projektet skal ‘sikre brugernes privatliv i den datadrevne økonomi ved hjælp af nye metoder,’ lyder det fra ITU i denne meddelelse.

“Vi vil udarbejde værktøjer, der hjælper data scientists med at vurdere, hvor risikabel frigivelse af data er for de registrerede. Det skal hjælpe virksomhederne med at undgå at begå naive fejl, hvor brugernes private oplysninger kompromitteres unødigt. Det vil også give en bedre forståelse af, hvilke risikoniveauer der er acceptable, og hvordan man laver gode dataudvekslings-praksisser,” siger professor Andrzej Wąsowski, som står i spidsen for projektet.

Niels Brock udvider med fokus på it

Det store københavnske handelsgymnasium Niels Brock oprettet til næste år en særlig teknologi-studieretning, der ifølge gymnasiet skal være med til at ‘skabe en fødekæde, der leder direkte op til det udbud, der er inden for de videregående it-uddannelser.’

Den nye studieretning kommer til at ligge i en ny filial af Niels Brock i det centrale København.

“Det digitale område er hele tiden i bevægelse, og det kan virke overvældende, at vi hele tiden skal forholde os til nye platforme og teknologier. Men med digitaliseringen opstår der mange spændende muligheder for både erhvervslivet og vores elever – ikke mindst i en international kontekst. Det skal vi være på forkant med, hvis vi vil fortsætte med at være et af Danmarks mest internationale og innovative handelsgymnasier, “ lyder det fra Dorthe Heide, der er den nye rektor på Handelsgymnasiet på Nørre Voldgade, som den nye filial kommer til at hedde.

Robot-messe åbner i dag i Odense

I dag samles robot-industrien i Odense Congress Center til messen R-18, som kommer til at køre parallelt med E-18-messen samme sted.

R'et står for 'robot-messe' og E'et for 'Elektronik-messe'. Det er første gang, at robot-industrien bliver en del af elektronikmessen i Odense.

Ifølge arrangørerne vil der være 150 udstillere i Odense Congress Center i de kommende dage - herunder Microsoft, IBM, Arrow, Arm, IntelliFinder, Odense Robotics, Gibotech, Rope Robotics, Kawasaki Robotics Scandinavia, Nordbo Robotics og UAS Denmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering